Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Opdatering af udsalgspris ud fra indkøbspris

+3
Hejsa.

 

Jeg har lige konstateret at det ikke er muligt at lave en styring af udsalgsprisen ud fra indkøbsprisen, hvilket ville være rigtig godt, når man har med meget prissvingende varer at gøre.
Jeg håber at det er noget I vil tage op.

Mvh. Jens
i Forslag » Lagerstyring af (250 points)

3 Svar

Vil blot tilslutte mig ønsket… det ville være en fed feature at man på udvalgte vare kunne vælge en ønsket dækningsgrad og at udsalgsprisen så automatisk var beregnet ud fra indkøbsprisen eller den vejledende indkøbspris.
Forslag af (3.4k points)
Hej og tak for dit forslag Jens :)

Jeg vil lade dit foreslag ligge lidt inden jeg tager stilling til, hvordan vi vil arbejde videre med det. Det skyldes, at jeg gerne vil se om andre brugere bakker op omkring ideen eller tilføjer til den. Lidt ligesom Helge i dette tilfælde har gjort. Jeg vender tilbage om 2 ugers tid, så ser vi på, hvad andre brugere har budt ind med :)

Jeg vil dog i mellemtiden lige høre, hvordan dette skulle beregnes? Er det konsekvent på alle varer? Hvor henne i programmet vil I mene funktionen skal være? Skal den erstatte allerede indtastede salgspriser, eller hvordan udvælges de varer, hvor dette ønskes? :)

Med venlig hilsen Jesper Mieritz  
Forslag af 🔒 (102k points)
Det smarteste ville jo være at man på det enkelte varekort valgte om man selv ville tastede en salgspris eller om den skulle beregnes ud fra en ønsket dækningsgrad (på vare niveau).
Det ville ikke give mening hvis det ikke kunne gøres på enkelt vare niveau, da man nok sjældent kan holde samme dækningsgrad på alle varer.
Hej Helge :)

Jeg er helt enig i, at det sjældent vil være samme avance på alle varer. Min tanke omkring dette er dog, hvor meget tid man sparer, hvis man alligevel skal ind på alle varer og definere, hvilken pris, der skal anvendes ud fra en procent sats.

Du kan i salgspris bruge feltet som lommeregner til prisen.

Lad os antage en vare har en indkøbspris på 100 kr. Avancen er 20%.

For mig er det stort set det samme om du skal ind og skrive 20 i et felt, eller blot skriver =100*1,2 og så enter.

Giver min tanker omkring dette mening?

Jeg kan sagtens forstå man har faste avancer på sine varer. Jeg er dog i tvivl om, hvordan man skulle have en nemmere arbejdsgang, der stadig er intuitiv og ikke skaber mere forvirring med flere felter og knapper.
Hej Jesper....

Jo, men når man nu har lagermodulet, så reguleres kostprisen jo automatisk... og så kunne det jo være smart at salgsprisen også gjorde det - eller i alt fald at man havde mulighed for at den gjorde det...

Så hvis jeg bare ved jeg skal holde 20%, så skal udsalgsprisen løbende og automatisk reguleres i forhold til den aktuelle kostpris.

Så jo, der er potentielt RIGTIG meget tid at spare...
Fair pointe, Helge.

Super fedt du følger op her. Du har selvfølgelig helt ret i dette. Jeg kan godt forestille mig, at denne funktion ikke er bare lige at implementere, men jeg kan i meget højere grad se effekten ud fra det du beskriver her. Jeg vil tage forslaget med videre til vores udviklere. Som altid er der ingen garanti, men det super god pointe du kommer med her.

Rigtig god weekend :)

Hej igen Jens, 

Det er længe siden du kom med dit input og derfor vil jeg give dig afklaring på, hvordan det hele står til. 
Som det er lige nu vil dit forslag ikke være en af dem vi arbejder videre med. Det har indtil nu ligget i den pulje, hvorfra vi ser på, hvilke forbedringer vi kan lave. 

Det er en ret stor pulje, da vi får rigtige mange inputs fra jer brugere. Derfor er vi nødt til at vælge nogle fra og i denne omgang er dit en af dem vi tager fra. 

Du skal dog have tak for dele dit forslag med os og ellers må du have en rigtig god dag smiley


Med venlig hilsen Jesper Mieritz  
Forslag af 🔒 (102k points)