Hej Helge og mange tak for videoen. Det var lige præcis sådan noget jeg efterspurgte, så det er helt perfekt du har lavet denne.
Det første problem du beskriver kan jeg godt huske du har vist mig før og det har jeg allerede lavet en sag på. Jeg må så også indrømme der ikke er sket ret meget siden, så den skubber jeg til.
I forhold til det andet, så kan jeg sagtens se, hvad du mener. Det ser ikke optimalt ud. Det burde ikke have noget at gøre med om siden er responsiv eller ej, i hvert fald ikke det hele. Jeg er nødt til lige at snakke med dem, der har implementeret det responsive design på vores webshop før jeg kan give dig et svar på, hvorfor det vises på denne måde. Det er mærkeligt den i det mindste ikke er konsekvent i visningen af de billeder, der er på siden.
Jeg har allerede skrevet til dem. Det kan være de er smuttet på ferie, jeg kender ikke helt helligdagene i Sverige, så det kan være vi skal på anden side af påske før jeg får et svar. Du skal dog vide jeg er på sagen og jeg nok skal vende tilbage til dig. Du må meget gerne lade videoen være tilgængelig, så jeg kan se og vise den frem igen! :)
Rigtig god påske.
Med venlig hilsen Jesper Mieritz