Hej Gitte :)
Jeg vil i og for sig give dig ret. Det ville være en klar forbedring af kvikkladden og øge antallet af felterne, heriblandt projekt.
Man kommer længst med ærlighed og derfor vil jeg også være ærlig over dig. Kvikkladden er en del af e-conomic, som der med al sandsynlighed ikke vil blive udviklet mere på. Ikke som tingene er i dag i hvert fald. Vi vil derfor ikke gå ind og ændre i disse felter for at øge projektnummer.
Jeg ved godt det ikke er en god nyhed for dig, men jeg håber du sætter pris på, at vi klart melder ud, hvad vores nuværende planer for denne kladde er.
Jeg vil dog høre om du kender vores superkladde? Det er en kladde, som er en form for overbygning af kvikkladden. Det er en kladde med mange flere muligheder og funktioner end kvikkladden og måden man taster sine posteringer ind på, minder i høj grad om kvikkladden, hvis du spørger mig.
Superkladden er gratis og kan fås til alle aftaler, så det er ikke fordi du skal ud og betale mere for denne mulighed.
Hvis du er interesseret i denne kladde, så stikker du mig bare et aftalenummer og så aktiverer jeg den for dig. Hvis du ønsker en gennemgang af de funktioner og muligheder der findes derinde, så må du endelig spørge ind her, eller kontakte os på 88 20 48 40, så har vi en supporter siddende klar til at give dig en lille vejledning i kladden.
Jeg ser frem til at høre fra dig :)
Med venlig hilsen Jesper Mieritz