Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Lager - valuta - indkøbspriser

0
Vi har dagligt store udfordringer med bogføring af varekøbsfakturaer, da vores grundvaluta er DKK men vi køber rigtig meget ind i EUR. Det er forskelligt, om den enhedspris, som e-conomic foreslår, er prisen i DKK eller EUR - jeg kan ikke finde et logisk mønster. Hvilken pris foreslår e-conomic i feltet enhedspris når man vil bogføre en varekøbsfaktura og varekøbsfakturaen er i EUR og grundvaluta er DKK? Jeg har forstået det således, at kostpris og vejledende kostpris altid vil være prisen i grundvaluta, er det korrekt forstået? Jeg har brug for, at prisen i alle 3 felter er prisen i den valuta, som jeg bogfører varekøbsfakturaen i - eller giver de mig ingen værdi, specielt enhedsprisen forvirrer mere end det gavner. Jeg har fundet flere opslag herinde: "Enhedspris i valuta på leverandørbestillinger", "Kostpriser i anden valuta", "Vejledende kostpris", "Priser på bestillinger i forkert valuta" og jeg ved ikke om der er flere. Konklusionen på opslagene er forskellige så jeg vil gerne høre hvad status er.
i Spørgsmål » Andet af (690 points)

2 Svar

Jeg kan tilføje, at det gør en forskel, om vi starter i bestillinger, i modtagelser eller i varekøbsfakturaer. Ved start i bestillinger, foreslår e-conomic ikke noget i enhedspris. Ved start i modtagelser eller varekøbsfakturaer foreslår e-conomic derimod en pris i enhedsprisen, i den valuta, som vareleverandøren står registreret i. Kan det passe?

Spørgsmål af (690 points)
Hej Pernille :)

Det du beskriver her er en kendt problemstilling.

Jeg vil starte med lige at understrege, at selv kostprisen altid vil være i grundvaluta. Man kan dog argumentere for, at indkøbsprisen skal være i den pågældende der bliver handlet. Bemærk der er forskel på kostpris og indkøbspris.

Hvis man førhen har købt en vare hjem i en bestemt valuta hos en leverandør, så kan man bede systemet om at bruge den sidst anvendte indkøbspris, hvilket kan være i anden valuta end grundvaluta. Dette virker på modtagelser og vareleverandør, men ikke på bestillinger. Det er derfor du oplever dette, når du kører flowet igennem.

- Giver det mening, at det er sådan? Nej, egentligt ikke. Det vil jeg medgive dig, så jeg er helt på bølgelængden omkring, at dette er problematisk.

Jeg har før prøvet at foreslå bestillinger skal virke ligesom med modtagelser og vareleverandør, men forslaget er blevet afvist. Det skyldes, at ændringer i vores lagermodul er blevet udskudt. Det var planlagt, at vi i starten af næste år ville kigge på lager, men pga. omprioriteringer, så er dette rykket og derfor tør jeg ikke love, hvornår der igen vil blive kigget på lager.

Du kan dog være helt sikker på, at når lagermodulet igen kommer frem på listen, så er dette noget jeg er opmærksom på. Som du selv skriver, så er det noget vi har hørt meget til og derfor er det også vi skal tage alvorligt. Det bliver bare ikke lige nu og her.

Med venlig hilsen Jesper Mieritz  
Spørgsmål af 🔒 (102k points)
Hvordan beder man systemet om at bruge den sidst anvendte indkøbspris (i den valuta, som indkøbet blev foretaget i). Det lyder helt utroligt, at der skal være forskel på om du går via bestillinger eller direkte til varemodtagelse/fakturaer. Hvad er årsagen til det?

Umiddelbart så oplever jeg også, at systemet foreslår indkøbspris i DKK, på trods af at der sidst er indkøbt i EUR og på trods af, at jeg går direkte i varekøbsfakturaer. På nogle varenumre foreslår den DKK og andre EUR (selv om der i 99% af tilfældene sidst er indkøbt i EUR). Det skal nævnes, at vi har enkelte leverandørvarenumre koblet på denne på gældende kreditor, det er dog ikke dem, der driller.
Jeg har prøvet at vise dig, hvad der sker her:
https://www.screencast.com/t/5hi9Evl0n
Jeg har inden videoen blot bogført en vareleverandørfaktura i EUR, så den har en værdi at arbejde ud fra. Ellers husker systemet selv prisen :)

Hvorfor det er lavet sådan har jeg ikke et rigtig godt svar på. Det kan være at det blot ikke var tænkt fra starten af og derfor er det også et punkt jeg mener vi kan forbedre. Forbedringer af lageret er dog blevet rykket frem, så det er ikke noget, der ligger lige rundt om hjørnet.

Jeg håber det giver mening, ellers siger du bare til.