Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Ekstra kolonner ved udlæsning af excel

+2
Hej

Jeg bruger dagligt funktionen at udlæse kontokort til excel, for så at kunne arbejde med tallene.

Men hver gang jeg udlæser et kontokort til excel, så danner den de her ekstra kolonner imellem data-kolonerne. Disse synes jeg er både overflødige og til gene. Ikke nok med at de er der, så er de så smalle at de er svære at fjerne. Derfor bruger jeg faktisk meget tid hver gang jeg udlæser et kontokort til excel på at tilpasse arket, før jeg kan arbejde med det.

Kunne de ikke forsvinde igen? Er der virkelig nogen som har glæde af de ekstra kolonner? Jeg har svært ved at se deres funktion - ud over at give mig ekstra tid på tastaturet.

Venlig hilsen
Tina Maack
Controller
i Forslag » Andet af (200 points)
Hej Tibom
De er bare maxirriterende.
mvh
Finn
e-consultic

4 Svar

YES - hammer irriterende, at skulle brug tid, på at fjerne dem.

Det samme gælder iøvrigt de møgirriterende flettede celler.
Forslag af (260 points)
Hej Tina og jer andre, der følger med her :)

Jeg kan godt se der er kolonner, der går ned gennem arket. Det er super fedt du giver os din mening omkring disse er til gene.

Jeg vil gerne prøve at gå videre til vores udviklere med sagen, og jeg vil derfor høre om i har en eller flere konkrete problemstillinger, hvor de giver jer ekstra arbejde? Det er altid god at have nogle argumenter med, når jeg skal præsentere det, så jeg håber i kan hjælpe mig lidt her :)

I forhold til problemstillingen med flettede celler, så kan der blot trykkes på ctrl. + a og så på 'flet og center'. Det vil få alle flettede celler til at blive delt op i deres kolonner igen.

Jeg ser frem til at høre fra jer.

Med venlig hilsen Jesper Mieritz  
Forslag af 🔒 (102k points)
Jeg kendte heller ikke "ophæv fletning af celler".
Det vil lette mit arbejde med Finansudskrifterne, idet disse i xlsx, også åbner med 3 flettede linier, som er drøn-irriterende når man arbejder med arket.
Godt forslag ! 1182662 svane
Ja, det er nemt at komme af med de flettede celler - det er da også nemt at komme af med de ekstra kolonner - det er faktummet at skulle gøre det det er irreterende.
Jeg tror jeg i gennemsnit bruger 1 minut på at tilpasse excel-arket hver gang jeg udlæser det fra E-conomic, før jeg rent faktisk kan arbejde med det. Som at slette kolonner, ophæve flettede celler og slette overflødig tekst (det ved jeg så godt at det skal være der) - men når man så udlæser omkring 30 kontokort dagligt - så løber det op i 30 minutter dagligt, som bliver brugt på noget som vitterligt intet formål har.
Det er somend bare det der er min problemstilling. Hvis det faktisk tjente et formål (de ekstra kolonner og de flettede celler) så ok, men jeg kan ikke se formålet, desværre.
Hej igen :)

Jeg er helt med på, at det er irriterende at skulle sidde og fjerne disse og jeg kan godt følge tankengangen omkring, at de som sådan ikke har en funktion. Det eneste formål er at gøre rapporten pænere at kigge på. Om man synes det er pænere er jo selvfølgelig en smagssag.

Ud fra det du skriver, så kan jeg ikke se et konkret problem med behandlingen af dataen. Du vil egentligt bare gerne have dem væk. Jeg kan godt se, at det giver ekstra arbejde, når man skal til at fjerne dem. Jeg er dog ikke med på, hvorfor skal de væk? Ville du være frisk på at uddybe det? :)
Selvfølgelig da

Jeg er controller og bruger rigtig meget af min tid på at gennemgå vores omkostningskonti og rapportere det til ledelsen.

Dertil bruger jeg tabeller og især pivottabeller rigtig meget.
For at gøre kontokortet kompatibelt til at kunne lave linjerne om til en tabel, skal alt fyld, altså ikke data, slettes. For at du så har ren data, man kan arbejde med, rent regnskabteknisk. Og det er her jeg bruger rigtig meget tid.

For ikke så lang tid siden var de ekstra kolonner der ikke, lige pludselig var de kommet til, men hvorfor?
Hvis det virkelig er for syns skyld at de er der, så giver det ikke mening for mig. Hvis man henter et kontokort ud i excel er det vel for at arbejde med det og ikke for at det skal se pænt ud? Hvis man skal have en udskrift, der ser pæn ud, så trykker man vel bare print i stedet.

Evt. om man kan lave 2 links - som ved saldobalancen - en der ser pæn ud og en som kan bruges til indlæsning. Jeg kan tænke det var derfor i lavede 2 forskellige saldobalance-udtræk i sin tid.

Håber du kan følge min tankegang.
Hej Tina :)

Mange tak for den uddybende forklaring. Det er lige præcis sådan noget jeg skal bruge. Det er nemlig sådan, at jeg skal præsentere forslag for vores udviklere og her er det altid godt at vide, hvorfor noget skal laves om.

I forhold til det du beskriver, så er jeg helt enig i, at excel er lavet til at hive data ud for at arbejde videre med dem, så jeg kan godt følge din tankegang.
Derfor vil jeg også tage dit forslag med videre og præsentere det for udviklere. Det er ikke en garanti for de godkender en ændring, men jeg vil gerne give det et skud :)

Jeg skal nok vende tilbage her på indlægget, efter jeg har snakket med dem.
Hej til alle der følger med her :)

Jeg har fået vendt jeres forespørgsel med vores udviklere.

De gav os ret i, at excel primært er lavet til at hive data ud og arbejde med det. Derfor var de også enige i, at det være bedre uden dette ekstra arbejde.

Det er dog sådan, at der ikke vil blive lagt ressourcer i dette i første omgang. Det betyder ikke jeg afviser ideen, men jeg gemmer den i vores idebank, som er et sted, hvor vi gemmer gode ideer, men ideer som der ikke vil kigget på nu.

Jeg vil sætte forslaget som implementeres ikke, da der ikke vil blive arbejde videre med den nu og her.

I skal dog have tak for at bidrage herinde og jeg giver jer ret i jeres betragtning.

Rigtig glædelig jul :)

Med venlig hilsen Jesper Mieritz  
Forslag af 🔒 (102k points)
Hej Tina

Så er det blevet implementeret, at de smalle tomme kolonner ikke kommer med over i excel når du eksporterer :-)

Hilsen Susan Jensen
Forslag af 🔒 (38.5k points)
WOW - tak for det

Det tog så KUN 3 år :)

Men nu vil jeg da glæde mig til at skulle slippe for det ekstra arbejde :)