Hej Nina
Det emne, som du bringer til torvs, er enormt interessant, så jeg vil gerne knytte nogle kommentarer. til dette.
Jeg tager udgangspunkt i de to største bankers valutahåndtering. Danske Banks valutakurser er baseret på WMR-Reuters kurser, Nordeas på ECB-Den europæiske Centralbanks.
Når der handles med udlandet er tre kurser i spil. Noteringskursen, samt en salgs- og en købskurs. Betaler du en kreditor i udlandet, så er du nødt til at købe valuta, modtager du betaling fra en kunde, sælger du valutaen. For Euro er der - i begge bankers tilfælde - en forskel på ca -/+1,3 procentpoint på salgs-/købskursen. Og så tager bankerne sig et lille valutafradrag/-tillæg for deres ulejlighed, og selvfølgelig endvidere
et mindre gebyr (er ikke en valutadiff, men en bankomkostning (eller et varekøb))
Her gør e-conomic en fejl, idet den samme kurs bruges til både debitor- og kreditorfaktura. Endvidere vil det være mere naturligt at anvende danske bankers måde at afregne fremmed valuta på, skønt det burde give samme resultat.
Hvordan e-conomic ellers opdaterer kurserne, kan jeg ikke gennemskue. Hvis du siger, at e-conomic har kurser omkring 758 lyder det underligt, idet noteringskursen i hele august stort set har været stabil. Omkring 744.
Men hvad betyder så disse kurstab og gevinster.
Hvis dine salgspriser er drevet af markedet, så betyder det intet for dit resultat, idet modposten til differne enten er varelager eller vareforbrug.
Valutagevinster/-tab er således blot et udtryk for, om dine forventninger er blevet indfriet.
Er det derimod en kalkulation, der styrer dine salgspriser, så synes jeg det er letsindigt, at lade e-conomic styre differne.
Det må kræve en dybere efterforskning. Skal der handles i en mere eller mindre stabil valuta - op /ned - (Euro-USD-Rubler), risikovurdering, forsikring, garantier, defekte varer osv.
Der kan således være en forskel på omkring 1,6 procentpoint på e-conomic kurs og den mest almindelige afregningskurs. Hvilket svarer til en diff på omkring 0,2%. Har du et tab på 110.000, har du haft en varekøb for 55 mill kroner i august, så mon ikke der ligger en fejl et andet sted.
Vær opmærksom på, at afregningskursen bliver håndteret rigtigt, når du bogfører betalingen. Det kan altså godt være meget tricky, specielt hvis du bogfører fra bankafstemningen!!!
Hvis e-conomics kurs tillige har været for høj, så vil det endda have givet en gevinst i stedet.
Med venlig hilsen
Finn
e-consultic.dk