Hej Daniel og tak for dit forslag :)
Jeg ville gerne undersøge om det kunne være muligt at tillade flere tegn på varenummeret, men vores grænse går på 9 cifre inde i programmet på stort set alt. Vi tillader faktisk flere cifre inde bagved, men vi vil ikke komme op på 25 og derfor kan vi ikke løse det den vej gennem.
Ville en løsning med færre end 25 cifre være brugbar eller skal vi helt derop for at det giver mening for dig?
Hvis en 10-15 cifre kunne give mening, så graver jeg gerne dybere i det, hvis ikke, så bliver vi nødt til at kigge på noget andet.
Som du selv er inde på, så har vi lavet en funktion, som kan løse præcis din udfordring, når du skal finde varerne på leverandøren. Derfor vil jeg sige, at dit forslag næsten er løst og hellere spørge lidt ind til, hvorfor du ikke ønsker at bruge vareleverandørnummeret? Så vil jeg hellere kigge på, hvordan vi gør den del mere brugbar.
Jeg ser frem til at høre fra dig.
Med venlig hilsen Jesper Mieritz