Hej og tak for dit forslag :)
Hvis jeg har forstået det rigtigt, så kan du godt klare den via lagermodulet. Det er dog ikke som særpriser, men som rabatgruppe. Her kan du nemlig arbejde med en procentsats i stedet for et fast beløb.
Jeg prøver at forklare her:
Måden du gør det på er ved først at oprette en varerabatgruppe og tilføjer gruppen på alle de varer, som skal have rabat, eller som skal have en højere pris, hvis du også kører den vej. Hvis dette er tilfældet, så skriver du procent i minus.
Du kan oprette gruppen under lager -> varer -> varerabatgruppe. Varerabatgruppen tilknyttes på selve varen. Det er så varerabatgruppen, som bestemmer, hvilke varer, der skal rabat på. Du kan lave flere varerabatgrupper, hvis du ønsker dette.
Der skal også oprettes en rabatgruppe på kunden, der angiver mængden af rabat. Lad os antage det er 10% i rabat. Jamen så tilføjer du alle varen til en bestemt varerabatgruppe og herefter opretter du en rabatgruppe og sætter den til 10% rabat, hvor denne rabatgruppe smides på kunden.
Så vil kunden modtage 10% i rabat på alle de varer som har tilknyttet en varerabatgruppe. Fordi det er rabatgruppen på kunden, der angiver mængden af rabat, så kan du bare oprette forskellige grupper, hvis nogle skal have 5%, 10%, 15% osv. Hvis de ingen rabat skal have, så lader du bare være at angive en gruppe på kunden.
Det giver dig altså mulighed for at have forskellige priser på dine varer afhængigt af kunden.
Du skal dog angive satsen i procent. Hvis du fortsat har nogle, som altid kører med samme særpris, så kan du beholde din nuværende opsætning på dem. Derfor kan du nu både angive en sats i procent og en særpris. Procentsatsen tages så ud fra den salgspris der er på varen.
Jeg håber det giver mening og det kan hjælpe dig videre. Jeg er med på det kan være lidt svært at fange den lige ud fra et par linjer jeg har skrevet. Du derfor er meget velkommen til at hoppe herind og her, eller kontakte vores support på 88 20 48 40, så kan vi tage en snak omkring det.
Rigtig god dag