forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

Hent vareleverandør

0
Så er den gal igen med brugerfladen.

Når man opretter en salgsfaktura, og kunden er hentet ind i fakturahovedet, kan man genindlæse kundeoplysningerne ved at slå op i kundekartoteket og indlæse kundens stamdata på ny. Det bruges f.eks., hvis man har kopieret en gammel faktura og ved, at kundens stamoplysninger er blevet opdateret, eller man har indlæst en forkert kunde, men indtastet adskillige varelinjer. Så kan man uden problemer skifte debitor.

Men i Lagersystemet har man ikke denne mulighed, når man registrerer en lagertilgang. Der er det bare spildt arbejde.

Konsistens, brugervenlighed, kald det, hvad I vil, men smart er det ikke.

 .
spurgt 21 Nov, 2016 i Forslag » Lager af Erik Jensen (24,180 points)
status opdateret 17 Maj, 2017 af Andreas Polk

2 Svar

Hej Erik
Mange tak for dit indlæg her på vores forum smiley
 

Det er rigtigt det ikke er muligt, at skifte vareleverandør lige så snart der oprettet linjer på vareleverandørfakturaen – det er selvfølgelig anderledes end i salgsmodulet.
 
Der ligger nogle udfordringer i hvad systemet skal gøre hvis det f.eks. er forskellige valuta på vareleverandørerne og der kan være nogle forskellige regler /tillægs opsætninger – det kunne selvfølgelig løses ved, at der laves en fast regel.

Jeg tager derfor også dette forslag med videre til vores prioriteringsmøde så vi kan undersøge og vurdere det nærmere.

Endnu engang tak for dit store engagement for vores program. Det er særdeles værdsat Erik. 


Med venlig hilsen

Andreas Polk

Sidder du af og til og er i tvivl om, hvordan du skal bogføre? - Klik her og spørg tusindvis af andre e-conomic brugere
 

besvaret 30 Nov, 2016 Forslag af Andreas Polk (39,250 points)
Hej Andreas.
Hvorfor "selvfølgelig". Og udfordringen med forskellige valutaer på en kreditor, hvoraf kommer den? Den kan da lige så vel forekomme på en debitor.
For mig er vareleverandørsystemet et spejl af salgssystemet, og det er mit indtryk, at alle andre systemleverandører har fundet ud af den logik; i hvert fald, når man taler om mindre virksomheder, som er Jeres målgruppe.
Hej Erik

Jeg er helt enig i, at det også forekommer på en debitor - det er selve den beslutning af hvordan lagermodulet skal håndtere det, der ikke er truffet og derfor er det ikke muligt ved vareleverandørfakturaer.

Det vil vi tage op til vores prioriteringsmøde.

Hej Erik
Endnu engang tak for dit forslag.

Vi har haft det op og vende på vores prioriteringsmøde og er helt enig i, at her er der ikke konsistens i hvordan det virker i salg i forhold til lagermodulet.
Vi må også indrømme, at lige denne udfordring ikke er en vi hører særlig ofte er til gene og derfor har vi valgt ikke, at arbejde på det for nuværende. Jeg sætter derfor dit indlæg som implementeres-ikke.

Jeg synes dog stadig, at det giver mening, at give de samme muligheder og smider heller ikke dit forslag ud men ligger det i vores idebank så vi på et senere tidspunkt kan hive det frem.


Med venlig hilsen

Andreas Polk

Sidder du af og til og er i tvivl om, hvordan du skal bogføre? - Klik her og spørg tusindvis af andre e-conomic brugere
 

besvaret 17 Maj, 2017 Forslag af Andreas Polk (39,250 points)
Vi sætter stor pris på alle de forslag vi løbende får ind, og vi gør hvad vi kan, for at få implementeret så mange som muligt.

Når vi udvælger, hvilke forslag der skal udvikles og implementeres, sker det ved prioritering efter hvilke der giver størst værdi for flest brugere, samt afstemning blandt brugerne. Et forslag er altså ikke garanteret udvikling og kan således blive fravalgt i processen. Med andre ord; DIN mening tæller!

Når vi modtager et forslag sker der følgende:
  • Forslaget gennemlæses, besvares og tagges med “Overvejes”
  • Forslaget er nu klar til at modtage stemmer fra andre brugere
  • Der tages stilling til, om forslaget bliver udført og det tagges derefter som “Planlagt”