Hej Erik
Jeg stiller mig lidt uforstående over for din kritik af vores sortering i ubehandlede da du lige netop som du selv siger det bragte problematikken op allerede i første omgang. Vi har gjort en hel masse tiltag for at sikre en mere logisk sortering og de ting du nævner kan jeg ikke længere genkende.
Jeg har i dag foretaget test af ubehandledes sortering på baggrund af dit indlæg og jeg har ikke kunnet genskabe de beskrevne scenarier. Nye filer ligger sig ind i bunden af listen, et klik på til top eller til bund flytter bilaget direkte til top eller bund. Og resten er ikke påvirket på anden måde end effekten af den enkelte flytning.
To ting som jeg vil give dig ret/delvist ret i er dog:
Ingen fortrydelsesret som du kalder det, det er helt korrekt at såfremt man laver en masse sortering man af den ene eller anden årsag fortryder, så kan man ikke. Der gemmes med det samme. Grunden til at jeg kun giver dig delvist ret er at det er bevidst og jeg tænker det er en tilvænningssag. Såfremt der er så store sorteringsbehov vil jeg klart anbefale brug af arkivet i stedet for ubehandlede.
Nummer to er visningen af dokumentet/dokumenterne. Denne kan jeg kun give dig ret i og vi har fået denne feedback fra et par stykker af dem som benytter det nye scanning. Den forventer jeg at vi løser snarest. (Det er ferietid så der er lidt begrænset mandskab i øjeblikket)
Dine to ønsker er som følger:
1. Hvor kan man framelde sig? Det kan man som udgangspunkt ikke, da vi har tænkt os at have det nye scanning ude hos alle inden udgangen af august. Når det så er sagt så skriv direkte til mig, så tager vi dialogen.
2. Hvem sørger for kunde-/brugerorienterede tests? Det gør den enkelte PO, og jeg føler virkelig vi har gjort en masse for at imødekommende den feedback vi fik for 3-4 mdr. siden vedr. ny scanning.
Jeg ser frem til at høre fra dig.
Med venlig hilsen
Lasse Bager
Online regnskabsprogram
e-conomic support - Din vej til vores support
e-copedia - Opslagsværk om e-conomic
e-conomic blog - Hold dig opdateret