forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

Bogføring af lagervarer brugt i projekt

0
Hej I kloge,

Jeg sidder i en mindre virksomhed, hvor vi kæmper lidt med en udfordring i at fakturere projekter.

Scenarie:

Entreprenør køber os til et projekt. Til det projekt giver vi en fast pris, ex. 100.000 kr. De 100.000 kr. består ex. af 80.000 kr arbejdsløn og 20.000 materialer. Men dette har ingen relevans for kunden. MEN nu kommer vores hurdle: Hvordan får vi lavet en fakt. på 100.000, hvor vi kun har én varelinie: "Projekt 1 DKK 100.000"

..og samtidig skal vi have varerne/materialerne ud af vores lager. Vi kan ikke 0-fakturere varerne på faktura'en, da det vil lave rod i vores statistik på fortjeneste på varer mv., men hvordan pokker gør vi?
spurgt 27 Okt, 2015 i Bogføringshjælp » Spørgsmål til bogføring af aquatex (840 points)

1 Svar

Hej Aquatex

Jeg vil gerne give mit besyv med her, så kan du overveje om det er en løsning du vil implementere i din arbejdsgang.
Jeg foreslår at du opretter et projekt til entrepenøren som et hovedprojekt, og opretter et tilhørende underprojekt. Så fakturerer du alle varerne på underprojektet, uden at sende fakturaen til kunden, på denne måde bliver varerne trukket fra dit lager og faktureret til den korrekte pris.

Så opretter du en fiktiv vare der hedder "Fast pris" eller "Pris efter aftale" eller lignende. Denne vare bruger du så til at kreditere fakturaen på underprojektet - således at det faktureret står til at gå i 0, men varerne er blevet faktureret korrekt ud.
Efterfølgende kan du så sende en faktura til kunden der går på hovedprojektet - med "Fast pris" varen.

Det er noget af en krølle - det er jeg klar over. Den tillader dig til gengæld at trække varerne fra lageret med korrekt omsætning i forbindelse med rapportering heraf mv.
Samtidig med at den tillader dig at lave en faktura til din kunde hvor han ikke behøver tage stilling til andre varelinjer end den faste pris I har aftalt.

Håber ovenstående kan bruges, hvis der er tillægsspørgsmål vil jeg naturligvis besvare dem efter bedste evne smiley
 


Med venlig hilsen

Lauris Sørensen

Sidder du af og til og er i tvivl om, hvordan du skal bogføre? - Klik her og spørg tusindvis af andre e-conomic brugere
 

besvaret 28 Okt, 2015 Bogføringshjælp af Lauris Sørensen (34,900 points)
Hej Lauris,

Tak for dit hurtige svar. Så vidt jeg kan se, baserer du dit svar på e-conomics projektmodul, som jeg ikke har installeret.

Kunne jeg i stedet f.eks. lave en faktura på hele beløbet på ét varenr (1000 arbejdsløn) herefter på en særskilt faktura debitere produkterne og og kreditere samme beløb for produkterne på varenr. 1000.

Ville jeg ikke få det samme ud af dette? Altså kreditnotaen/0-fakturaen ville så ikke skulle sendes til kunden?
Hej Aquatex

Det er fuldstændig rigtigt, det antog jeg naturligvis var tilknyttet da du refererede til et "projekt" :)

Lige præcis den mulighed du nævner her er måden jeg ville gøre det på. 0 fakturaen sendes naturligvis ikke til kunden men bogføres blot.

Lad mig høre om ovenstående kan lykkes dig.

Mvh. Lauris
Vi sætter stor pris på alle de forslag vi løbende får ind, og vi gør hvad vi kan, for at få implementeret så mange som muligt.

Når vi udvælger, hvilke forslag der skal udvikles og implementeres, sker det ved prioritering efter hvilke der giver størst værdi for flest brugere, samt afstemning blandt brugerne. Et forslag er altså ikke garanteret udvikling og kan således blive fravalgt i processen. Med andre ord; DIN mening tæller!

Når vi modtager et forslag sker der følgende:
  • Forslaget gennemlæses, besvares og tagges med “Overvejes”
  • Forslaget er nu klar til at modtage stemmer fra andre brugere
  • Der tages stilling til, om forslaget bliver udført og det tagges derefter som “Planlagt”

Hvad kan du i Bogføringshjælp

Her kan du stille spørgsmål, som er direkte relateret til din bogføring.

Er du på udkig efter en revisor eller bogholder, kan du finde hjælp i listen over revisorer og bogholdere.