Informizely customer feedback surveys

Se de seneste forbedringer

Tag højde for valuta mv. når kostpris overføres

+1

Når man opretter Bestilling, og senere laver modtagelse kan man overføre kostpriser fra tidligere... Dette bruges også på leverandørfaktura.Det er en vigtig og tidsbesparende feature!

Problemet er at det er totalt ubrugeligt for os pt., af følgende årsager:

• Vi har rigtig mange udenlandske leverandører og når kostprisen overføres, så omregnes den til danske kroner og indsættes. Koster et produkt fx 28 USD, så indsættes prisen 184,38. Man er derfor alligevel nødt til at rette alle tal fremfor at få glæde af feature.
• På danske leverandører indregnes fragtomkostninger mv. pr vare, hvilket giver god mening mange andre steder, men bare ikke lige her. Hvis en vare fx koster 1295 så vil der i stedet stå 1296,13 for der er løbet 1,13 kr på i fragt pr. vare. Igen er man altså nødt til at rette prisen.

Hvis funktionen skal være nyttig skal den tage prisen fra sidste faktura og overføre den direkte uden at beregne noget/lave om. Ellers giver det simpelthen ikke mening i hverdagen.

KÆMPE ønske og vigtig forbedring.

i Forslag » Lagerstyring af (270 points)
status opdateret af 🔒

3 Svar

Jeg kan kun give dig thumbs up! Det kæmper vi også en sej kamp med!angry

Forslag af (930 points)

Hej Lou

Mange tak for dit indlæg og dit forslag.

I mit svar vil jeg meget gerne skille disse to punker ad, og jeg vil starte med at svare på det første – det som omhandler valuta.

Jeg bliver nødt til at komme med et opklarende spørgsmål, for at forstå problematikken korrekt. Når du siger at kostprisen overføres, hvor overføres den fra og til? Jeg er i tvivl om du mener fra varekartoteket til en bestilling, eller om det er fra en bestilling til vareleverandørfaktura. I det tilfælde at det er fra varekartoteket til en bestilling, har vi et andet indlæg, som vi har taget til overvejelse. Se evt. indlægget her: http://forum.e-conomic.dk/14303/priser-pa-bestillinger-i-forkert-valuta

Ved en overførsel fra en bestilling til en vareleverandørfaktura, vil man have mulighed for at påvirke kostprisen, som jo som udgangspunkt står i danske kr. til en anden valuta. Dette gøres ved at vælge valuta på vareleverandørfakturaen inden man overfører fra bestillingen. På selve bestillingen vil systemet som udgangspunkt have kostprisen stående i grundvalutaen. Ved at vælge valuta på vareleverandørfakturaen inden man overfører, vil systemet gange kostprisen med den aktuelle dagskurs, på vareleverandørfakturaen. På den måde kan vi styre det – om end det bliver svært at få den korrekte kostpris hos leverandøren, i og med vi gør brug af en valutakurs, som ændrer sig fra dag til dag.

Skriv meget gerne tilbage om jeg har forstået dit flow korrekt eller ej, for jeg vil meget gerne imødekomme alle gode forslag smiley

Vedr. dit punkt nr. 2, er det korrekt, at man kan vælge, at fragt bliver inkluderet som kostpris. Dette styres på leverandørgruppen i lagerfanen. Alternativet er, at få gebyret bogført på en driftskonto i stedet, og så vil fragten ikke påvirke kostprisen på varen. Vi kan kun medtage den aktuelle kostpris, og ikke en angiven kostpris. Så for at komme ud over den anden udfordring, vil det altså være nødvendigt at ændre i opsætningen på leverandørgruppen. Dette er ikke noget som vi umiddelbart vil rette i.

Jeg kan forstå forslaget om at lade den kigge på det forrige køb, og blot indsætte denne værdi.

” Hvis funktionen skal være nyttig skal den tage prisen fra sidste faktura og overføre den direkte uden at beregne noget/lave om.”  Som udgangspunkt kender vi jo ikke leverandørens kostpriser – som oftest også bliver reguleret. Der er en vis logik i dit forslaget, men udfordringen er, om andre brugere vil få en tungere arbejdsgang, hvis den henter informationer fra forrige faktura, i stedet for. smiley

Som skrevet tidligere er vi dog åbne for forslag, og jeg vil gerne være sikker på om jeg har forstået din udfordring korrekt.

Jeg ser frem til dit svar smiley

Med venlig hilsen

Magnus Hyllested Börgesen<mhb@e-conomic.com>

Online regnskabsprogram

e-conomic support -  Din vej til vores support

e-copedia - Opslagsværk om e-conomic

e-conomic blog - Hold dig opdateret

Forslag af 🔒 (8.2k points)
Hej Magnus.
Mit ønske svarer PRÆCIS til det forslag som du linker til!
Jeg er bange for at vi går skævt af hinanden ved at skrive frem og tilbage herinde, så hvis du ønsker at forstå det, tror jeg det er bedst at du ringer til mig - 26149111.

Men her er et forsøg på at forklare:
Det omhandler når man i Lager fanen opretter en Leverandørfaktura. Her overfører jeg varer fra de modtagelser jeg har lavet (som alle er startet som bestillinger).

Vareleverandørerne er alle sat op til den rigtige valuta hos os, så I det øjeblik jeg starter en leverandørfaktura og har valgt den pågældende leverandør, så sættes valuta på faktura automatisk til det ønskede.

Hvordan e-conomic præcis udregner de tal der indsættes ved du bedst, men min fornemmelse er at den kigger på varekortet for det pågældende varenummer. Her er der en prisudregning der tager et gennemsnit af hvad man har betalt for en vare over tid - herunder med fragten indregnet.
HERUDOVER konverteres dette tal til DKK, selvom den faktura man er ved at lave er i EUR, USD eller andet. Som den anden bruger skriver i det indlæg du linker til... Han laver en faktura i EUR med en kostpris på 1 EUR men e-conomic indsætter prisen 7,47.

Vores ønske er at den i stedet tager senest bogførte kostpris og indsætter - uden at medregne kurs, fragt eller tidligere kostpriser (hvis varen ikke har været i 0, vil jeres udregning så vidt jeg har forstået det også medregne kostpriser der er fem år gamle).

Det giver ingen mening whatsoever at e-conomic begynder at forholde sig til den aktuelle valutakurs og omregne. Når man får en regning i EUR, USD eller andet, så er det jo den gældende valuta det skal bogføres i som leverandørfaktura i Lager-fanen.
Ofte er der 30 dages betalingsfrist på disse fakturaer, så den dag fakturaen bliver betalt er der jo en helt anden valutakurs end den dag den bliver bogført. Derfor er det først på Regnskabsfanen, når man afstemmer banken at kursen bliver relevant.
Det er muligvis rigtigt at kostprisen svinger meget i nogle brancher (fx fødevarer), men det er mit bedste bud at befinder man sig i disse brancher så har man brug for et meget større lagerstyringssystem end e-conomic, så mit bud er at I rammer jeres målgruppe bedst ved at tage udgangspunkt i at det er nogenlunde stabilt.

Men igen - giv mig et ring, hvis du har brug for at få det uddybet. Når vi skriver her frem og tilbage, kan det lyde så kompliceret... Men det er virkelig såre enkelt, og det er jeg sikker på at du vil medgive, når du forstår hvad jeg mener.
Må lige tilføje at dette ikke er en mulighed... Hvis man ikke bogfører fragten på selve leverandørfakturaen, så vil du ikke kunne afstemme leverandøren korrekt, når du betaler regninger osv:

"Vedr. dit punkt nr. 2, er det korrekt, at man kan vælge, at fragt bliver inkluderet som kostpris. Dette styres på leverandørgruppen i lagerfanen. Alternativet er, at få gebyret bogført på en driftskonto i stedet, og så vil fragten ikke påvirke kostprisen på varen."

Jeg tror ikke der er nogen af os der anfægter jeres forsøg på at udregne en gennemsnitlig kostpris generelt ifht statistik osv.
Det er kun helt konkret når man opretter en leverandørfaktura at der er behov for at der IKKE kigges på den gennemsnitlige kost, men den faktiske enhedspris fra sidste faktura. Herunder uden at forholde sig til kurser.
Da jeg ikke kan indsætte billeder i en kommentar, se da gerne mit nye svar :)

Hej Lou,

Mange tak for dine kommentarer.

Hvis det forslag jeg har linket til, er præcis det samme, synes jeg blot vi skal lukke punkt 1 her. Lauris vil kommentere på indlægget, som jeg har linket til, når det er blevet vendt internt. Jeg finder det derfor ikke nødvendigt at ringe til dig, men har du lyst til en snak om det alligevel, ring endelig ind og spørg efter mig smiley

Vedr. punkt nr. 2, kan man i ”noter og tillæg” under en vareleverandørfaktura tilføre fragten, og i opsætningen vælge en konto i driften. Den påvirker derved ikke kostprisen på de indkøbte varer, men vil stadig stå som et skyldigt beløb til din vareleverandør, så leverandøren stemmer. smiley For god ordens skyld indsætter jeg 3 billeder, så man kan  se selve opsætningen. Det er måske lidt ’overkill’, men i og med andre kan læse med, er det kun godt at skære det helt ud i pap smiley

Med nedenstående vejledning, vil du kunne sætte fragt på vareleverandørfakturaen, uden det påvirker kostprisen, og hvor det skyldige beløb kommer med på leverandøren.

Opsætning på vareleverandørgruppen:

Vælg Noter og tillæg:

Indsæt fragt:

Med venlig hilsen

Magnus Hyllested Börgesen<mhb@e-conomic.com>

Online regnskabsprogram

e-conomic support -  Din vej til vores support

e-copedia - Opslagsværk om e-conomic

e-conomic blog - Hold dig opdateret

Forslag af 🔒 (8.2k points)