Informizely customer feedback surveys

Se de seneste forbedringer

E-conomic' lagersystem benytter gns. priser, det giver dig problemer med etablering af korrekt lagerværdi

+1

Indlæg specielt for potentielt ny brugere, samt alle brugere at lagersystem i e-conomics

e-conomic skriver i beskrivelsen af lagermodulet citat "Integration til finans med anvendelse af princippet om gennemsnitlig kostpris samt at du kan se værdien af dit lager". Det er ikke korrekt, faktisk er det en groft misvisende beskrivelse, i praksis fungerer e-conomic sådan at den gns. kostpris af alle (historiske) indkøb af én given vare indgår i beregning af den aktuelle lagerværdi for den pågældende vare - altså en varer indkøbt i 2007 (solgt i 2008) her indgår den historiske indkøbspris fortsat i beregning af lagerværden i 2015. Ergo er den af e-conomic beregnede lagerværdi komplet ubrugelig, i fht. at fortælle den faktiske værdi af varerne på dit lager på en given dag i 2015.

Det betyder fx. at går dit lager tabt (brand eller lign.), skal du igennem samtlige indkøbspris på lagerførte varer, for at finde den reelle lagerværdi. Den (elendige) funktionalitet i e-conomic, betyder at du får betydelig højere regning fra din revisor hvert år, idet revisoren eller din administration skal bruge rigtig mange timer på at korrigere lagerværdien og finde de faktiske indkøbspriser ved status / årsregnskab. Dette er i virkeligheden en sag for SKAT, idet mange e-conomic kunder sandsynligvis må opgive at lave en korrekt lagerværdi.

i Forslag » Lagerstyring af (220 points)
status opdateret af 🔒
Jeg kan tilføje at vores administration har estimeret et tidsforbrug på 25-30 timer til at korrigere finanslagerværdi i e-conomic i forbindelse med årsafslutning. Heraf ca. 1/3 til revisoren, dvs. ekstra omkostninger på typiske 8-10.000 DKK  (årligt).

2 Svar

Hej Toch

Jeg er enig i dine betragtninger omkring lagerværdi.

Derfor har jeg pr statusdag nulstillet varelageret ved import af den bogførte lagerbeholdning til gennemsnitspris med modsat fortegn.

Derefter har jeg importeret det optalte varelager til aktuel kostpris. Jeg er klar over, at det giver en op- eller nedskrivning af varelageret, og det derfor ikke er efter FIFO-princippet. Men for mig sælges to ens varer til samme pris, uanset hvad de er indkøbt til. Op-eller nedskrivningen vil blive "indhentet" i takt med de gamle varer bliver solgt, så i princippet er det godt nok, da det jo vil ske indenfor samme regnskabsperiode.

Det optimale ville naturligvis være at have flere beholdninger til eventuelle forskellige priser, for derefter at forbruge af den ældste beholdning først med tilhørende købspris, men nu er det altså bare ikke sådan.

Jeg optæller med trådløs håndscanner i et excel-ark med LOPSLAG i ark2 til kontrol af korrekt scanning. Jeg gemmer excel-arket jævnligt, så intet går galt. Efterf'ølgende gemmes arket som .csv fil til import i e-conomic.

Der er sikkert andre betragtninger, så de kommer forhåbentligt frem her.

Mvh
Finn

e-consultic
Forslag af (10.5k points)
Hej Toch,

Tak for dit indlæg.

Lagermodulet i e-conomic anvender princippet om gennemsnitlig kostpris/vægtet gennemsnit, som du også skriver øverst i dit indlæg. Jeg læser dit indlæg som om at du anvender og tænker på fifo-princippet, som selvfølgelig vil give nogle udfordringer ved årsafslutning, da vores lagermodul ikke kører efter dette princip. Det er to forskellige lagerprincipper. Som jeg læser det, har du forståelse for hvordan vores modul virker med gennemsnitsmetoden, og det er korrekt at så længe varebeholdningen på en bestemt vare ikke har været i 0 i en årrække, vil den gennemsnitlige pris ikke stemme til en evt. ny kostpris på varen. Der vil købet fra fx 2007 altså stadig have indflydelse, hvilket efter princippet også er korrekt. Dog skal det siges, at hvis man på et tidspunkt kommer i 0-beholdning på den bestemte vare vil kostprisen også følge med, og ved et nyt køb, vil den nye pris blive den aktuelle kostpris. Her tager systemet altså ikke beregninger med fra tidligere, da det er ”en ny beholdning” man er startet på – selvom det er på samme varenummer.

Om man vælger at bruge vægtet gennemsnit, fifo eller optage lagerværdien til kostpris, vil det i sidste ende altid ende med samme resultat, hvis man tager regnskabsperioderne ud af ligningen.

Som udgangspunkt vil det derfor ikke være nødvendigt at bruge ekstra tid på at opgøre lagerværdien, ud over den normale tid der bruges på status. Det kan tænkes at være fordi i anvender fifo-princippet eller optager lagerværdien til kostpris i jeres årsregnskab. Anvender man princippet for vægtet gennemsnit, vil den finansielle værdi af lageret være korrekt.

Hvis man ønsker at anvende en anden regnskabspraksis til sit årsregnskab, kan man regulere, som fx Finn også beskriver han gør. Hvilket regnskabsprincip man anvender er jo i sidste ende noget ledelsen i virksomheden bestemmer – men ikke desto mindre har vi i e-conomic valgt at lageret skal køre efter gennemsnitsmetoden.

Med venlig hilsen

Magnus Hyllested Börgesen<mhb@e-conomic.com>

Online regnskabsprogram

e-conomic support -  Din vej til vores support

e-copedia - Opslagsværk om e-conomic

e-conomic blog - Hold dig opdateret

Forslag af 🔒 (8.2k points)
Er det ikke en sandhed med modifikationer.
Skat vil selvfølgelig være glade i første omgang, hvis prissættelsen er høj. Omvendt vil den samme vurdering føre til, at evt. interessenter, herunder långivere, vil mene, at det er en opskruning af værdierne. Og dermed nærmer vi os mandatsvig.
Men systemet/metoden giver andre problemer. Nulstilles lagerbeholdningen og samtidig også finansværdierne på de lagervarer, hvor der er øredifferencer, falder den gennemsnitlige indkøbspris til 0,00. Indlæser man derefter en lageroptælling, skal man være opmærksom på, at mange af varerne vil have en kostpris på 0,00. Derefter løber timesedlen i vejret til enten eget personale eller revisor.