Informizely customer feedback surveys

Se de seneste forbedringer

Søgefunktion under kundekontokort

0
Hej,

Er der mulighed for, at man i fremtiden vil kunne implementere en funktion, der gør det muligt at søge efter et specifikt produkt på en bestemt kunde inde under kundekontokortet? Hvis vi fx har en kunde, som spørger ind til prisen på et specifikt produkt, de tidligere har købt, så skal vi på nuværende tidspunkt kigge alle deres fakturaer igennem inde på kundekontokortet indtil vi finder den rigtige med det produkt, der er tale om. Hvis man kunne lave et lille søgefelt på den enkelte kunde, således at man straks fandt frem til rette faktura, ville det være en stor hjælp.

Vi kan ikke se, at det i øjeblikket er muligt i systemet. Findes der eventuelt en anden tilsvarende funktion, vi ikke er bekendte med til dette formål eller er det noget, der kunne overvejes for fremtiden?

På forhånd tak.
i Forslag » Andet af (410 points)
status opdateret af 🔒

1 Svar

Hej Lars

Mange tak for dit indlæg smiley.

Du har ret i, at denne søgefunktion ikke er tilgængelig inde på kundekontokortet, og jeg kan godt se, at det kan være lidt besværligt at bladre alle fakturaerne på kunden igennem. Dette kan dog gøres inde i arkivet, da der her er denne mulighed for at søge på en specifik tekst i dine fakturaer.

I Salg > Arkiv finder du let de fakturaer du ønsker. Her kan du nemlig afgrænse til den kunde du vil i felterne ”Fra kunde” og ”Til kunde”, og i det felt der hedder ”Tekst” kan du skrive lige det, du vil have frem på de fakturaer du søger. Hvis du her skiver varenavnet eller varenummeret, så vil du kun få de fakturaer frem, der indeholder dette. Yderligere kan der afgrænses til et datointerval, hvis du ønsker dette smiley. Så her vil du på en nemmere måde kunne finde frem til den eller de fakturaer du har faktureret denne kunde med det specifikke produkt.

Ønsker du bare beløbet du har faktureret produktet til, så er det også muligt at finde i Rapporter > Kunder > Omsætningsstatistik, da der her kan søges specifikke produkter på specifikke kunder frem. Her skal du dog være opmærksom på, at hvis du har faktureret produktet flere gange til den pågældende kunde, så vil den ligge beløbene sammen, hvorimod du i arkivet bare vil få flere fakturaer frem, hvis du har faktureret det samme produkt flere gange.

Jeg håber, at dette hjælpe dig til nemt at finde de rette priser frem til dine kunder, ellers må du endelig vende tilbage. Du skal endnu en gang have mange tak for dit forslag og engagement på forum smiley.

Med venlig hilsen

Randi Birch Andersen

Online regnskabsprogram

e-conomic support -  Din vej til vores support

e-copedia - Opslagsværk om e-conomic

e-conomic blog - Hold dig opdateret

Forslag af 🔒 (2.9k points)