Det er muligt, at I har gabt over alt for meget med det nye ”Design” e-conomic, men at det er så omfangsrigt, at I end ikke ved, hvornår der kan frigøres ressourcer til andre gøremål, er egentlig rystende.
Når du laver en salgsfaktura med både lagerførte og ikke lagerførte varer, er dine respektive varegrupper tilknyttet en finanskonto, som den enkelte varegruppe peger på i relation til varesalget.
Nøjagtig det samme må da kunne lade sig gøre med varekøbet, altså have en finanskonto (Varekøb) som den pågældende ikke-lagerførte varegruppe peger på.
Det er jo helt hen i vejret at modtage en leverandørfaktura hvori indgår både lagervarer og ikke-lagervarer, og ikke kunne bogføre den i et huk. Den er vi nødt til at bogføre af 2 gange! Og her hos mig skriver vi snart 2015.
I salgssituationen er det helt normalt at oprette et varenummer, der f.eks. peger på en salgskonto, der hedder fragt. Et andet eksempel kan være et varenummer, der peger på en finanskonto, der hedder rabat. Det kan f.eks. bruges til en totalrabat for at afrunde et fakturabeløb eller en totalrabat for den pågældende leverance.
I lagermodulets Vareleverandørfakturaer er der sjovt nok et punkt, der hedder Samlerabat foruden 2 andre punkter, der hedder henholdsvis Fragt og Gebyr.
Det sidste punkt, Gebyr, er jeg tvunget til i en af ”mine” virksomheder at anvende til varekøb af varer uden lagerstyring, hvor jeg har tilknyttet en relevant finanskonto.
Men i en anden virksomhed har jeg det problem, at en hovedleverandør på den samme faktura både leverer lagerførte varer, varer uden lagerstyring, reklamematerialer, emballage m.m.
Konklusion:
Indtil I får kræfterne igen, vil jeg foreslå, at I udvider ”Noter og tillæg” under Vareleverandørfakturaer med yderligere et par muligheder, så I får fjernet de værste uhensigtsmæssigheder.