Hej Mikkel,
Jeg synes nu, det må være i alles interesse, at vi spørger ind til det reelle behov - således at vi kan løse dette, og vel at mærke for så mange som muligt!
Desuden er der faktisk tilføjet en del til abonnementsmodulet, siden det blev lanceret - fx projekt- og afdelingsdimensioner, indeksering, og ikke mindst periodisering!
Når dét er sagt, så må man vist også sige, at behovet i dette tilfælde efterhånden er afdækket - hvorfor vi selvfølgelig også vil se på, om den slettefunktion, der faktisk allerede er der, kan udbygges med en mulighed for alternativt at spærre abonnementer for tilføjelse af nye abonnenter - og følgelig også skjule dem.
Som det vist - indrømmet, på godt og ondt - tydeligt er fremstået, har der gennem længere tid været stort fokus på "ny e-conomic". Vi er dog også nu kommet dertil, at de dertil hørende udeståender er af en sådan karakter, at der i noget højere grad er 'overskud' til at høste de mange lavthængende frugter rundt omkring, der efterhånden har hobet sig op (ja, dét indrømmer jeg skam gerne... :-))
Jeg forstår selvfølgelig, hvis du ultimativt kun er interesseret i at høre, at nu er ændringen berammet (eller lavet :-)). Og nej, dér er vi ikke helt endnu. Men inden for de kommende 14 dage kommer vi til at gennemgå de førnævnte lavthængende frugter, mhp. at prioritere og beramme disse. Herefter vil vi selvfølgelig også formidle resultatet heraf.
Mvh.