forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

Tab-rækkefølge i Vareleverandørfaktura

+1
Hej

Jeg bruger felterne

Fragt (netto) Gebyr (netto9 Samlerabat (netto) i Vareleverandørfaktura/Noter og tillæg

men der er en fejl i tab-rækkefølgen

Den starter i Overskrift - det er ok (eller det kunne være super hvis man selv kunne bestemme hvor den skal begynde)

2. tab er i fragt (netto) - der taster jeg så noget og så hopper curseren tilbage til overskrift

så skal man trykke på tab igen, så går den til det fragtfelt men lige har tastet i og tab igen går til Gebyr (netto) så hopper curseren igen tilbage til overskrift og så kan man begynde forfra.

Under betingelser vil det være fantastisk hvis felterne dato og fakturanr. og betalingsdato står lige efter hinanden - hvis man har sat kreditor rigtigt op er det meget sjælendt man bruger valuta og moms

I Betalingstype vil det også være tidsbesparende hvis Besked er først, igen hvis kreditor er sat rigtig op behøver man ikke at taste i betalingstype

Og så mangler jeg en direkte genvej til knappen Overfør og tilknyt... samt Bogfør vareleverandørfaktura

som det er nu skal man tabbe 6 gange for at komme fra vedhæft ubehandlede til overfør og tilknyt knappen

Er generelt glad for e-conomic, men der er store problemer med manglende genveje - over alt i programmet.. Det er spild af tid at bruge mus og giver skader

Hvad er fx. genvejen til knap Gem når man opretter en post i en kassekladde??

Doris
spurgt 19 Jan i Forslag » e-conomic generelt af Doris (180 points)

1 Svar

Hej Doris : )

Jeg er enig i, at vi skal lave genvejstaster til at undgå brug af mus.

Derfor vil jeg gerne kigge på de ting du beskriver.

Jeg vil lige starte med at udfordre beskedsfeltet. Der har vi nemlig for ikke ret længe siden udviklet en funktion til at danne dynamiske felter, så man slet ikke behøver at skulle ned i dette felt. Det er dog ikke alle ting, som vi har felter til. Derfor vil jeg høre, hvad du ønsker at skrive i beskedsfeltet?

Du beskriver også en detalje med valuta, dato og fakturanummer. Her jeg enig i din argumentation og jeg vil også gerne tage denne med videre. Det er dog en lille ting, så dette vil ikke være den største prioritering, men jeg vil prøve at tage den med i samme omgang som gebyr, rabat og fragt. Den del med fragt kan jeg sagtens følge dig i. Det er lidt mærkeligt lavet.

Nu hvor vi har fat i vareleverandørfakturaen, så ryger den sidste med en genvej til overfør og tilknyt også med i puljen. Det er super gode inputs du kommer med her :)

Til sidst nævner du genveje i kassekladden, så er der ikke et knap, der rammer dette felt direkte. Du kan dog trykke på enter, så vil den aktivere 'gem og næste'. Hvis du vil fortsætte med at danne posteringer, så er det perfekt, da du slipper for at skulle oprette en ny postering fra starten. Omvendt hvis du er færdig, så trykker du bare på esc. bagefter, så lukker den ned. Det er måske et ekstra klik, men det er ret hurtigt at komme videre på den måde.

Jeg vil derfor i første omgang fokusere på, at kigge på de genveje du har præsenteret på vareleverandørfakturaen.

Det skal siges, at det ikke er forslag vi har hørt meget til og det derfor kan ende med at have en lav prioritering. En mulig løsning vil derfor afhænge af, hvad vores udviklere siger herinde. Jeg sætter forslaget som overvejes og tager en snak med de rette personer internt :)

Venlig hilsen/Best regards

 

Jesper Mieritz

Knowledge Manager, Planet WOW

 

image

 

e-conomic er et produkt fra

Visma e-conomic A/S

Langebrogade 1, 1411 København K

CVR-nummer: 29403473

 

Har du en god ide til, hvordan vi kan gøre vores bankafstemning endnu bedre?
- Skriv din ide her
besvaret 5 Feb Forslag af Jesper Mieritz (46,220 points)
hej jesper
tak for dit svar.
ang beskedfelt så er det ikke mig der ønsker at skrive i den, men den er mærket med en stjerne så man SKAL skrive noget. Jeg går ud fra at det er besked til leverandør om hvilken faktura man betaler, den findes hvis der laves en bankoverførsel. Det ville da være dejligt at det man skrev i fakturanr. felt auto blev overført til beskedfelt, så kunne man jo altid rette hvis der skal tilføjes noget.
MVH
Hej igen :)

Super fedt, hvis det er fakturanummer. Det kan du nemlig angive via dynamiske felter.
Hvis du går ind under regnskab -> kassekladder -> vælg en kassekladde -> andre mulighed -> opsætning af kassekladden -> automatiske tekst -> automatisk tekst ved bankoverførsel.
Herinde kan du angive, at den skal skrive fakturanummeret hver gang.
Det kan også være du vil lave en fast fri tekst. Dette er også muligt. Det håber jeg kan løse din udfordring :)
Hej Jesper - jeg bruger jo ikke kassekladden til at bogføre mine fakturaer, jeg bruger vareleverandørfaktura i lagermodulet
Det er der jeg heletiden har ment beskedfelt ved bankkonto??
Hej Doris :)

Fair nok det er på vareleverandørfakturaen, at du ønsker dette. Det ville også give god mening at kigge på dette.
Jeg vil dog sige, at dette er lille mængde af kunder, som har efterspurgt dette. Den meget efterspurgte funktion omkring faktura var inde i kassekladden og vi gik derfor efter denne først.

Jeg har for ikke så længe vendt lige præcis denne problemstilling i forhold til vareleverandørfaktura med vores udviklere. Her blev forslaget afvist på baggrund af, at der er mere værdiskabende punkter at kigge i lige præcis lagermodulet.
Det er for sin vis også sagen med de andre punkter du beskrev her i indlægget, men det mindre opgaver, som vil være 'nemmere' at lave.

Når vi vurderer forslag, så er det altid en balancegang, hvor mange ressourcer der skal bruges i forhold til, hvor meget værdi det skaber og hvor mange kunder det vil ramme. Her vil jeg sige, at dette ikke har samme prioritering som andre ting vi kunne kigge på i lagermodulet.
 
Det korte svar er derfor, at der ikke vil blive kigget på dette på nuværende tidspunkt.
Hej jesper
Inden I afviser at gøre noget, så må jeg bare melde rent ud, hver gang jeg foreslår noget til forbedring i forbindelse af lagermodulet, kommer den samme smøre at det ikke bliver prioriteret højt. hvorfor har I et modul vi betaler for hver mdr. som I ikke ønsker at bevare og udvikle på. Dette svar med at os der har lagermodulet bliver nedprioriteret gør at vi bestemt er på udkik andre steder hvor de gerne vil have os som kunder og ønsker at prioritere os og vores ønsker. Det er vel kunderne der skal mærke det værdiskabende, så hvilke ting kommer til at skabe værdi for mig i lagermodulet?? Hvad vil I udvikle???
Hej Doris. Det er helt sikkert jer kunder, der skal fortælle, hvad der er værdiskabende, og det lytter vi til. Det er lige præcis på den baggrund jeg skriver som jeg gør. Mange af de du beskriver har jeg kun fra dig, eller meget få kunder. Det er derfor jeg tager den vurdering.

I forhold til lager, så har de mange af de ressourcer vi har brugt på lager gået på at lave batch fix af tidligere problemer med lagermodulet. Det kunne fejlvisninger eller lignende.
Helt konkret går det ud på, når du har sendt en bestilling, kan antallet på linjerne ikke længere ændres. Det fungerer på samme måde på salgsfakturaer og forhindrer fejl, der ville kunne opstå ved at redigere linjerne, efter bestillingen er sendt.

Det er nu rettet, så det ikke kan ske fremadrettet, men der er stadig en del af disse som vi løbende skal have rettet.
Ud over det, så er vi gang med at kigge på en løsning, hvor det bliver muligt at ophæve sendt status på en bestilling, så man korrekt kan få rettet sin bestillingen uden det giver fejl i systemet.

Vi har også været inde og rette på varekontokortet, så viser det nu kun ikonet med kommende efterreguleringer for posteringer, hvor det er relevant - dvs. hvor der er negativt lager, og programmet derfor ikke kender den faktiske kostpris.

Du kan nu lave også lave en mere detaljerede søgning i Sendt-menuerne under Indstillinger, Salg og Lager. Du kan fx begrænse søgningen til bestemte kunder eller leverandører, eller du kan vælge kun at få vist en bestemt type, fx tilbud eller rykkere.

Den sidste ting vi har været og lave på lageret er, hvis du vil afmelde Lager-modulet, beder vi dig nu først om at bogføre eller slette igangværende fakturaer og ordrer, som indeholder varer med lagerbevægelser. Det er for at sikre, at der ikke opstår fejl, hvis du senere tilmelder modulet igen.

Det kan virke som små ting, men det er meget krævende opgaver, som vil gavne flere kunder end eksempelvis muligheden for automatisk at danne en enkelt tekst på en betaling til banken.

Dette er blot de ting vi har lavet de sidste par måneder på lagermodulet.
Vi er ikke altid gode nok til at fortælle om de ting vi retter og det er vores fejl. Men vi har altså vedligeholdt og forbedret lagermodulet, så jeg er ikke enig i, at alle ting bliver afvist.

Jeg vil i fremtiden opfordre til at følge med her:
http://forum.e-conomic.dk/seneste-opdateringer - der kan du læse om alle de ting vi forbedre. Listen er pt. ikke opdateret til senere end december, men vi har prioriteret at være hurtigere og bedre til at få opdateret denne liste, så i fremtiden vil du kunne følge med der.

Hilsen Jesper :)
i gang× 2
løst× 100
besvaret× 191
Her får du det fulde overblik over alle forslag på forum. Klik på et tag for at se alle forslag i samme kategori - fx. "overvejes" eller "planlagt".

Selvom der er forslag, der ikke bliver implementeret i e-conomic, så fortvivl ikke - vi tager altid nye forslag op til vurdering, og det gælder også dit.