forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

Skjule tilbageførte bilag i finansen

0
Hej e-conomic

Noget som jeg virkelig savner er, at tilbageførte bilag på en eller anden måde kan skjules således de ikke fremgår i transaktionen.

De gavner ikke andet end forvirring og man mister ret hurtig overblik, når man er inde i selve posteringsoversigten og samtidig har man måttet foretaget fx 100 tilbageførsler.

Jeg tænker i stil med, at man koder systemet med følgende 2 muligheder:

1. "Vis kun åbne posteringer"

2. "Vis alle posteringer"

 

Med venlig hilsen

Theresa
spurgt 1 Jun i Forslag » Teknik og drift af Theresa
Hej Theresa
Du bruger e-conomic forkert.
Du skal kun have ganske få tilbageførsler om året.
Du kan til hver tid se, hvordan dit regnskab bliver påvirket af dine posteringer (på tværs af kladder).
Du skal bemærke checkboksen "Medtag kladdeposteringer" i alle rapporter, samt "Medtag kladdeposteringer" ved vis poster på kontokort i kladden.
Når din bogføring er OK, så bogfører du posteringerne.
Det er ikke C5 eller Navision, du arbejder med! Bogfør, når det er rigtigt.
Bemærk tillige, at du kan slette det indscannede bilag i kladden, MEN KUN HVIS DU VÆLGER ET NYT BILAGSNUMMER for den rigtige postering.
Men brug pinsen til at se dig om i e-copedia, der er mange guldkorn.
Mvh
Finn
e-consultic.dk
Hej Finn
Først og fremmest, er dette opslag ikke til diskussion om hvor vidt jeg har anvendt e-conomic forkert eller jeg burde kun bogføre, når det er rigtigt - Det kan vi bruge meget lang tid på vendinger, hvem af os har ret. Det har jeg ingen interesse i.
Dette opslag er oprettet, fordi jeg ser gerne et behov til forbedring i e-conomic.
Som sagt, så skal du forstå mit forslag før du kommer med dine kommentar.

Jeg skrev:
Tilbageførte bilag eller nulstillede bilag eller ikke-åbne bilag ønskes at kunne skjules når man er på de konti bilaget var bogført på. Der er ingen grund til de vises både i + og i -, når de alligevel går i 0,00.
De skal kun vises, når man ønsker at se hele historikken, da de skaber mere forvirring hvis man har måttet at tilbageføre et bogført bilag og især mange af dem.

Med andre ord, hvis der i saldobalance på de enkelte konti kan have en form for mulighed:
1. Vis alle poster
2. Vis kun åbne poster

Mvh/Theresa
Hej Theresa
Det er fint nok. Du fortsætter bare, som du plejer. Jeg har stor respekt for dem, som kan gennemskue systemet efter to timer som bruger.
Mvh
Finn

1 Svar

Hej Theresa :)

 

Jeg kan godt sætte mig ind i, at det kunne give et bedre overblik, hvis man kunne undlade posteringer som er bogført forkert og efterfølgende tilbageført.

Jeg vil dog også sige, at det kan være svært at skelne mellem en 'åben' og ikke 'ikke-åben' postering. Alt afhængigt af, hvilken type postering det er, så er fx et finansbilag ikke åben postering. Det er uanset om den er tilbageført eller ej.

Ydemere, så har jeg svært ved at se, hvordan systemet skulle vide om posteringen er tilbageført. Du siger de skal udelades, når den går i nul. Det kan jeg godt forstå, men hvordan tænker du systemet skal lave denne kobling mellem de posteringer som går i nul, altså hvordan ved systemet, at lige præcis de posteringer 'hænger sammen'. Kan jeg få dig til at komme med bud på, hvordan du ønsker denne kobling skal laves? Så kan jeg tage det med i min vurdering af sagen.

Jeg ser frem til at høre fra dig :)

Med venlig hilsen

Jesper Mieritz

Online regnskabsprogram
 

besvaret 14 Jun Forslag af Jesper Mieritz
Hej Jesper

Tak for din kommentar.
Jeg kan prøve at give dig et svar:

Ift. åbne og ikke-åbne posteringer - Så tror jeg vi definerer dem forskellige.
I min verden som regnskabskonsulent, når vi sige en postering er åbne betyder blot, at den har en værdi - uanset om det er en finanspost eller en balancepost. Når vi siger ikke-åbne betyder det, at den har været bogført men også nulstillet, dvs. den går i 0,00 (hvorfor er den tilbageført har mange forklaringer - dog ved vi, at det er en postering der skulle gå i 0,00 - enten fordi den ikke skulle være bogført eller den skal være bogført på en anden konto).

Ift. systemets kendskab til tilbageførsel eller ej - så tænker jeg ikke det er en forhindring hvis funktionen det er den samme bilagsnummer der anvendtes til at tilbageføre (manuel eller via "tilbagefør-knappen", dvs. samme bilag blot med omvendt fortegn.
Så kan man kode systemet til automatisk at skjule poster, som er gået i 0,00 med betingelserne "samme bilagsnummer" + "værdi = 0,00"  = ikke vises

Men bogføringsloven kræver en form for transaktionsspor, dvs. selvom bilaget var gået i 0,00 skal man altid kunne finde dem frem igen.

Derfor vil det være smart, at I koder systemet til at kunne vise 2 typer af resultatopgørelse/balance. Den ene type hvor der kun er posteringer med en værdi >0 /<0 og den anden type hvor alle værdier vises >0 / <0 / = 0 og lade forbrugeren have mulighed for at vælge hvordan de ønsker deres resultatopgørelse/balance skal vises gennem
"Vis kun åbne poster"
"Vis alle poster"

Jeg håber du forstår min forklaring - jeg ser dette som en rig mulighed for at kunne udvikle systemet endnu mere således støj og unødvendige info. kan skjules.

Mvh/Theresa
Hej Theresa og tak for din uddybning :)

Jeg forstår godt, hvad du mener og det giver helt sikkert mening.
Jeg må også være ærlig at sige, at dette er en stor ændring af programmet og det er meget krævende opgave. Ikke desto mindre, så kan jeg godt se det fra din side af, og derfor vil jeg ikke kaste ideen væk.

Jeg gemmer den i vores idebank, som er et sted vi samler gode ideer og tanker, som der ikke er plads til at lave lige nu, men som er for gode ideer til bare at smide væk.
Hvis/når der så kommer et hul i vores road map for udvikling, vil vi hoppe i idebanken og kigge på alle de gode forslag vi har liggende der.

Derfor vil jeg sætte dit forslag som ikke implementeres på nuværende tidspunkt, da du ikke skal gå og vente på funktionen, men du skal vide, at den er noteret ned herinde.

Endnu gang tak for dit forslag og din uddybende forklaring. Det er meget brugbart for os at få disse detaljer med :)
i gang× 3
løst× 88
besvaret× 108
Her får du det fulde overblik over alle forslag på forum. Klik på et tag for at se alle forslag i samme kategori - fx. "overvejes" eller "planlagt".

Selvom der er forslag, der ikke bliver implementeret i e-conomic, så fortvivl ikke - vi tager altid nye forslag op til vurdering, og det gælder også dit.