forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

Fejl: Emails følger ikke kundens sprog, og opfattes derfor som spam

0
Når man sender en faktura, er mailens emnefelt altid på dansk, også til udenlandske kunder. Emnefeltet (og mailens indholdstekst) skal være på kundens sprog. Hos vores engelsktalende kunder opfattes mails med emnet "Fakturanr. nnn - dd.mm.åå" ofte som spam - der skal i stedet stå "Invoice nnn - dd-mmm-yyyy", dvs. ikke "faktura", men "invoice", og ikke dansk datoformat, men internationalt datoformat, fx 01-JAN-2017.

Ligeledes skal den vedhæftede fil heller ikke hedde noget med "faktura", men skal hedde noget med "invoice".

I det mindste bør systemet understøtte engelsk kommunikation med vores kunder; for dansk er desværre ikke særlig internationalt.
spurgt 1 Maj i Forslag » Andet af Morten Brørup

2 Svar

Hej Morten og tak for dit input :)

 

I forhold til at ændre teksten til engelsk, så kan du allerede godt nu klare den. Det kræver dog at du skifter brugerens sprog til engelsk. Hvis den bruger du sender mailen fra har engelsk opsætning, så vil den faktura kunden modtager være på engelsk. Både i PDF’en og i emnefeltet.

 

Dataformatet skiftes desværre ikke. Derfor vil jeg gå videre med dit forslag i forhold til at få et felt, der kan vende datoen efter det internationale format.

 

Ydermere vil jeg gerne prøve at kigge på muligheden for om der kan laves en nemmere løsning end af skulle skifte sprog på brugeren, men indtil kan du bruge denne metode til at sende dine faktura, så de ikke ender i spamfilter.

Du kan se mere omkring, hvordan du ændrer sproget i denne guide.

Dit forslag er derfor under overvejelse, men du kan allerede i dag komme videre med den forklaring jeg har givet her.

Sig endelig til, hvis der er noget som ikke giver mening.

Rigtig god dag smiley


Med venlig hilsen

Jesper Mieritz

Online regnskabsprogram
 

besvaret 16 Maj Forslag af Jesper Mieritz
Det vigtigste er, at mailens emne og indholdsteksten samt filnavnet på den vedhæftede faktura er på kundens sprog.

Datoformatet er sekundært.

I må gerne dele det op i to separate udviklingsopgaver. Og idet sprogstyring allerede er implementeret i denne del af systemet, må det da være en relativt beskeden udviklingsopgave at benytte kundens sprog i stedet for brugerens sprog her. :-)

Med venlig hilsen
Morten Brørup
CTO, SmartShare Systems
Hej Morten :)

Mange tak for din tilbagemelding. Det vil jeg nævne for vores udviklere.

Hej igen Morten :)

Vi har vendt din forespørgsel internt og vi er kommet frem til, at vi gerne vil kigge lidt nærmere på det.

Vi har valgt at dele din forespørgsel op i to dele.

Den ene er filnavnet på PDF'en og det andet er emne og brødtekst i mailen.

 

I forhold til filnavnet er det ikke noget vi vil kigge på nu og her. Derfor vil vi afvise den ide. Vi har gemt den i vores idebank, så den er ikke kastet væk, men den har så lav prioritet, at du ikke skal gå og vente på, at det bliver lavet om.

 

Emne og brødtekst er dog en anden sag.

Vi er i gang med at kigge på hele opbygningen mailafsendelse. Vores grundtanker lige nu er, at du skal kunne have flere pre-defineret valgmuligheder afhængigt af kunden, hvor du så kan tilpasse sprog, tekstm mail osv. Dette er dog kun på tegnebrættet, men der bliver for alvor taget fat i det til næste år.

Fordi vi har denne plan vil vi til at starte med afvise din ide, men du skal så vide, at vi har tilføjet dine tanker til hele det setup vi kigger på der.

Jeg sætter forslaget som implementeres ikke på nuværende tidspunkt, men det ikke helt er tilfældet. Vi gemmer forslaget til en større sag, hvor vi går efter at ramme plet på flere forslag på en gang, i stedet for at lave en masse små lappeløsninger.

Det betyder så også, at vi skubber dit forslag en anelse ud i fremtiden, men jeg håber du er forstående overfor, at vi gør det for en større sags tjeneste.

 

Du skal dog have mange tak for du ville bruge tid på at dele dine tanker her på vores forum. Du er altid velkommen til at komme med flere!

Rigtig god dag smiley


Med venlig hilsen

Jesper Mieritz

Online regnskabsprogram
 

besvaret 22 Jun Forslag af Jesper Mieritz