Endnu et eksempel på, at e-conomic udvikles af forskellige personer med individuelle holdninger til, hvordan brugerfladen skal se ud / fungere..
Feltet til leverandørfakturanummer i lagersystemet kan max. være på 15 karakterer, medens det tilsvarende felt i de alm. kassekladder kan være helt op til 30 karakterer.
Og behovet, når man handler med især fjernøstlige leverandører, er ikke 15, men 30 karakterer.
Hvorfor skal konsistensen være så uens. Er der ingen overordnede mål for, hvordan programmet skal fremstå, eller er det helt op til den enkelte ansvarlige?
Jeg synes, at det ville være bedre, hvis Visma bruger sine penge og kræfter på udvikling i stedet for opkøb. Eller er det knowhow, der hentes?