Hej Rasmus,
tak for din hurtige respons.
Jeg er enig i, at navigationen fra faktureringsmenuen kunne være en lækker ting, ingen tvivl om dét.
Vi må dog også tænke på balancegangen mellem brugervenlighed og kompleksitet, både udseendesmæssigt og funktionsmæssigt.
Som før nævnt er vores kunder glade for funktionen, så vi bliver også nødt til at se på, hvad risikoen ville være ved at ændre en del af knappen fra udvid linjer til kundekontokort. For nogle kunder ville det måske være et direkte irritationsmoment - og ville risikoen ved denne implementering så kunne svare sig når vi tænker på at vi har funktionen flere andre steder i programmet? Denne vurdering tager vi naturligvis også med i beregningen.
Vi bliver også nødt til at have med i ligningen, at vi, som alle andre virksomheder, har nogle ressourcer der skal fordeles på den bedst mulige måde. Hvordan disse ressourcer kommer til at blive fordelt længere ude i fremtiden kan jeg ikke sige noget om, men for nuværende føler vi, at de tre muligheder for udtræk af kundekontokortet vi har i forvejen, er tilstrækkelige for de fleste kunder. Med andre ord, vil jeg vurdere det som et "nice-to-have" mere end et "need-to-have". Selvfølgelig vil vi tage denne problemstilling op, hvis vi får frigivet ressourcerne til denne implementering, og jeg opdaterer selvfølgelig indlægget hvis vi får godt nyt.
Rigtig god weekend herfra. :-)