Hej Jesper,
Det er fint nok hvis en kunde kun har et enkelt leveringssted, men sådan hænger virkeligheden nu engang sjældent sammen. Rigtig mange af vores kunder har mange leveringssteder (nogle næsten 200), og mange af dem har abonnementer hvor de skal have f.eks. 15 eksemplarer af en varer leveret til 15 forskellige leveringssteder, naturligvis med 15 separate ordre-/abonnementsnumre.
Jeg har ikke umiddelbart kunnet finde en måde at vælge leveringssted når man tilføjer en abonnent til et abonnement, men det må da kunne lade sig gøre, for det må da være yderst hyppigt forekommende at kunder skal modtage mange eksemplarer af en vare til forskellige lokationer.
Vi bruger »Øvrig reference« til at angive kundens ordrenummer på almindelige fakturaer, og det ville være rart hvis man også kunne udfylde dette felt ved under abonnenter, men det ser heller ikke ud til at man kan det. Man kan skrive fritekst i »Ekstra tekst til ordre/faktura«, men det kommer til at stå som en fakturalinje i stedet for at stå der hvor kundens ordrenummer normalt står.
Er vi virkelig nødt til at lave vores abonnementer som manuelle fakturaer og ikke bruge abonnementmodulet overhovedet?