Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Bogføring af differencer fra bankafstemningen

0
Jeg tænker, at der er mange der bruger f.eks. Mobilepay, Nets, Bambora eller andre betalingsudbydere, hvor der bliver trukket et gebyr, hver gang der er betalinger. Det kan også være aktuelt i forbindelse med kundeindbetalinger...

Når man laver bankafstemninger kan der være mange små øredifferencer/gebyrer. Det kunne være fedt, hvis der under bankafstemningen blev tilføjet en bogføringsmulighed, så når man markerer nogle poster i begge sider, som egentlig skulle udligne hinanden (bogføring/bank), men der er en difference, så kan man lave en direkte bogføring (bare til en kladde vil være fint nok).

Det er en ting der f.eks. er i SAP. Man vælger noget, der skal udlignes/afstemmes, og så spørger den, hvor skal differencen bogføres. Så kan man selv vælge, om det skal på en gebyrkonto, kassedifference eller sågar en anden debitor/kreditor konto!

Det gør arbejdsgangen mange gange lettere med denne mulighed, så man ikke skal springe frem og tilbage mellem kassekladderne og bankafstemningen for at lokalisere de forskellige differencer. Og med mange forskellige kunder, så oplever vi også mange forskellige differencer i deres bogføringer, som vi skal forsøge at løse.
i Forslag » Bank af (320 points)

1 Svar

Hej Tina,

Tak for dit forslag.

Nogle af de overvejelser vi har for at gøre det nemmere at afstemme i bankafstemning er at, åbne for muligheden at kunne fordele i selve overførslen. Så kan man oprette en fordelingskabelon, og på den måde få posteret gebyret væk på en given konto ved overførslen.

Vi ved at hvis man anvender alle de smarte tjenester som fx. MobilePay, Nets m.fl. så er det træls at sidde og bøvle med gebyret.

Løsningen kan blive præsenteret på anden vis - lige nu arbejder vi på at finde en måde som letter brugerens arbejdsgang.

Det alternativ som jeg kan stille op er, at oprette gebyret som en større postering, så man bogfører en større samling af gebyrer, og få trukket beløbet ud af banken. Så kan man få lov til at afstemme mange posteringer af gangen. Igen - manuelt arbejde, ikke desto mindre mere effektiv løsning, hvis man kan fx. gøre det én gang om ugen/måned, eller hvad end man beslutter sig for.

Forslag af 🔒 (12.1k points)