Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Indberetning til Intrastat IDEP.web

0
Hej e-conomic

Vi eksporterer. Og vi er ikke, som andre kan glæde sig over, undtaget for indberetningskravet til IDEP.web pr. 1. januar 2022.

Vi savner stadig meget understøttelse af HS-koder og oprindelsesland på varer (vi har lagermodulet). Både som brug for tolddokumentation for eksportforsendelser, men ikke mindst for at kunne honorere nye lovkrav om indberetning til Intrastat Eksport.

Sidstnævnte har vi tidligere kunnet omgås på anden måde, men iflg. de nye krav, skal vi i en del tilfælde også indberette kundens momsnr. (samt HS-kode på vareniveau). Vi har kigget på eksport/alle data/faktura.csv, og den kunne vi godt bruge i et vist omfang, men her mangler som minimum kundens EU-momsnr. (EORI nr. kalder I det).  Vil I kunne tilføje dette på "faktura.csv"-eksportmuligheden, så vi (stadig med besvær) kan leve op til indberetningskravene pr. 1. januar.

Ellers bliver det rigtig svært og særdeles tidskrævende for os at opfylde indberetningskravene.

De bedste hilsner

Solwang Design ApS
i Forslag » Rapportering af (350 points)

1 Svar

Hej AMJ,

Tak for at du har valgt at bruge tiden at bidrage med dine forslag. Jeg kan se at du har oprettet to tråde vedr. den samme problemstilling, så jeg tillader mig at give dig et samlet svar i tråden her.

Vi har fået dette forslag før, og vi ser at det vil løse en kritisk udfordring for jer. Især hvor det bliver et lovkrav for virksomheder med høj eksport. Selvom at dette er et lovkrav for jer, så er regnskabsprogrammer ikke underlagt af denne lov. 

Der er et stort incitament til at begynde at udvikle på funktionaliter som vores brugere anvender. Dog er Oprindelsesland (COO) og toldtarifnr. (HS-code), er felter som en meget lille andel af vores brugere som har brug for. De brugere som har brug for det, har været ekstra flittige til at anvende vores Forum. Så volummen kan virke højere. I det dataudtræk vi laver, så estimerer at der rundt regnet er 100 brugere som får glæde af denne funktionalitet. 

Så det er ikke her at prioritering er størst på nuværende tidspunkt.

Man skal ikke udelukke at vi vil overveje at tilføje mere fleksibilitet til brugerne i fremtiden, hvis situationen kommer til at berøre flere af vores brugere.

I betragning af at I har brug for en løsning til jeres problemstilling, så vil jeg anbefale at overveje fx. en integration som kan give jer den ønskede fleksibilitet. Jeg har desværre ikke selv stor erfaring med diverse integrationer. Du er mere end velkommen til at se listen over vores partnere som tilbyder mere fleksibiltet. Listen kan findes her.

Fx. har Rackbeat mulighed for at oprette brugerdefineret felter, og har planer om at i Q1 bliver det muligt at lave en eksport af data, hvor disse felter er medtaget. Så muligvis kan de behovsafdække jer, så I kan få forholde jer til det nye lovkrav som påvirker jer.


Forslag af 🔒 (12.1k points)