Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Virksomhedsinfo i Excel-udtræk fra kontokort

0

Hej med jer. 

Vores revisorer arbejder rigtig meget i e-conomics, men savner at der er en sammenhæng mellem de Excel-udtræk, der laves af f.eks. kontokort. Her er der mulighed for at afgrænse visningen, men gør man det, forsvinder aftalenr, virksomhedsnavn og "kontokort for perioden: xxxx - xxxx" fra Excel. Vælger man ingen afgrænsning i "Visning" - altså så der står "Alle", fremgår oplysningerne fint i Excel. 

Samme udfordring er der, når man blot vil udskrive visningen fra hjemmesiden. Her skal man være obs på sine udskriftsindstllinger, så der vises sidehoved og sidefødder i printerens dialogboks, ellers fremgår virksomhedens aftalenr. og navn heller ikke af udskriften. 

Når rapporten afgrænses efter nedenstående beskrivelse, får man ikke aftalenr, virksomhedsnavn og "kontokort for perioden: xxxx - xxxx"med i Excel-filen.
 

  • Ingen fra-til valg i konto
  • Visning - noget andet end "Alle"
  • Ej kryds i Sideskift
  • Kryds i Medtag klassepo...
  • Valuta: Omregnet


Derudover fremgår linjen "NB! Indeholder muligvis ikke-bogførte posteringer i kassekladderne." heller ikke i Excel-filen. 

Jeg har været i dialog med Alexander fra supporten d. 8/3 og 9/3, så han kan sikkert forklare det nærmere, hvis ikke ovenstående giver mening. Jeg har dog lovet ham at oprette vores ønske her. 

Vh. René C. 

i Forslag » Rapportering af (120 points)
status opdateret af 🔒

2 Svar

hej Rene

Tak for dit input.

Ja selvfølgelig giver det mening at alle ting der vises på skærmen også vises i excelfilen.

Jeg afventer lige andres feedback for at høre om nogen lige præcis har glæde af at disse ting ikke kommer med i excel, vi skal jo helst ikke lave en "forbedring" der er til gene for andre :)

En løsning for dig kan være altid at udfylde fra og til med første og sidste konto i kontoplanen så får du overskrifterne med.

Pointen om kladdeposteringer er også helt klar, så den har jeg lige in mente :)

Jeg vender tilbage om en måneds tid.
Forslag af 🔒 (55.9k points)
hej igen Rene

Der er tilsyneladende ikke mange andre end dig, der savner denne funktion, så vi må prioritere nogle af de ideer som gør flere brugere glade på én gang :)

Det er en super hård udvælgelsesproces og dit forslag kom ikke med videre.

Jeg håber at workaround med at udfylde første og sidste konto afhjælper din udfordring.
Forslag af 🔒 (55.9k points)
Hej Tabita

Sådan er det jo nogle gange, men jeg må spørge mine kolleger, om de kan bruge den workaround, du har foreslået. Mit ønske repræsenterer ca. 70 brugere.

God dag.