forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

Egen SMTP Server i stedet for post@e-conomic.dk

+2
I dag modtages faktura fra følgende email adresse:

post@e-conomic.dk

Vi oplever større og større problemer med at kunder ikke modtager faktura - og vi bruger stadig mere tid på at gensende og rykke for betaling.

Hovedparten af vores kunder er i udlandet - og rigtig mange er i USA og de kender slet ikke til en .dk email adresse og faktura ender ofte i deres SPAM filtre.

Vi har fuldstændig styr på vores egne emails og kunderne kender vores domaine (som er .com).
Derfor er det super frustrende at se så vigtig en korrespondance forsvinde ud i det blå.

Kan vi få lov til at sætte vores egen SMTP Server op? Please ....

Tak
Jesper Frier
spurgt 5 Apr, 2011 i Forslag » e-conomic generelt af Jesper Frier (1,030 points)
status opdateret 20 Dec, 2012 af Peter Friis

33 Svar

Hej Jesper,

Vi har en status på kundeønsker i den kommende uge - dér vil jeg tage op med mine support-kolleger, om det er noget, vi ønsker at tilbyde. Herunder ikke mindst, om vi vil kunne administrere en sådan superbruger-funktion, hvor man - modsat med stort set al anden funktionalitet - er på egen hånd.

Jeg skal endvidere for en ordens skyld nævne, at <em>hvis</em> vi ender med at tilbyde dette, vil være nødt til at begrænse sikkerheden til SMTP-authentication. Vi vil således <em>ikke</em> kunne binde os til, at afsendelser af mail altid vil komme fra en eller flere bestemte IP-adresser - dét vil selvfølgelig i praksis være tilfældet på den korte bane, men jeg vil nødig introducere potentielle forsinkelser i evt. kommende ændringer af vores hosting-setup af hensyn til formidling af ændringer heri.

I mellemtiden er andre med samme ønske som altid velkomne til at byde ind her - vi vil altid gerne blive bedre til at vurdere, om specifikke ønsker er begrænset til enkelte brugere.


Mvh.

Christian Estrup

Development Director

 

image

 

e-conomic er et produkt fra

Visma e-conomic A/S

Langebrogade 1, 1411 København K

CVR-nummer: 29403473

besvaret 29 Apr, 2011 Forslag af Christian Estrup (19,850 points)
Hej Christian,

Er der nyt i sagen - eller påtager I jer ansvaret for at levere fakturaer til brugernes indbakke - og ikke bare til deres mail server ...

Eller med andre ord - levering i postkassen og ikke kun til posthuset.

Tak
Jesper
besvaret 20 Jun, 2011 Forslag af Jesper Frier (1,030 points)
Hej Jesper,

Der er <em>ingen</em>, der kan hverken garantere, <em>at</em> mails kommer igennem til modtagers indbakke, endsige validere <em>om</em> det sker! <em>Alle</em> forsøg herpå er baseret på en form for tracking-beacons (billeder, der hentes fra en server, afsenderen har adgang til) - hvilket er behæftet med stor usikkerhed.

Når dét så er sagt - så havde jeg nok håbet på en form for feedback på de begrænsninger, som jeg tidligere nævnte, at vi i givet fald ville være nødt til at lægge på en evt. adgang til at definere egen mailserver.

Anyway - jeg har haft vendt det med vores support, og vi er faktisk enige om, at sådanne superbruger-funktioner ikke rigtig er kompatible med vores supportmodel. Funktioner, vi stiller til rådighed as-is/på eget ansvar vil erfaringsmæssigt <em>altid</em> afstedkomme en forventning om en grad af support, som er i det mindste lidt højere end... well, ingen

Vi har derfor i første omgang besluttet at undersøge brug af en tredjeparts-MTA til at udsende mails - at holde en mailserver ude af blacklister m.v. <em>er</em> selvfølgelig ikke vores kernekompetence... I den forbindelse har vi nogle samarbejdspartnere, som har rigtig god erfaring med, og viden om, de bedste udbydere af sådanne produkter - sammen med disse samarbejdspartnere vil vi derfor hen over sommeren vurdere, hvem vi skal gå med.

Du hører selvfølgelig nærmere, når der er nyt desangående


Mvh.

Christian Estrup

Development Director

 

image

 

e-conomic er et produkt fra

Visma e-conomic A/S

Langebrogade 1, 1411 København K

CVR-nummer: 29403473

besvaret 21 Jun, 2011 Forslag af Christian Estrup (19,850 points)
Er der nyt vedr. dette indlæg. Jeg lytter lige med.
besvaret 15 Okt, 2011 Forslag af jmgranner (140 points)
Da der ikke er kommet en løsning fra e-conomics, så gør vi i stedet det at vi sender faktura til vores egen email adresse hvorfra vi videresender til kunden. Derved bliver faktura sendt fra en email adresse som modtageren kender og derfor er sandsynligheder for at blive filtreret i en spam filter mindre.

Jeg siger ikke at leverance dermed er garanteret, men sandsynligheden er øget.

Det er lidt mere tidskrævende, men på den måde har vi selv styr på leverancen.
Og som en sidegevinst, så får vi nu også besked når email adressen er forkert (vi bruger Outlook/Exchange) - hvorefter vi kan tage kontakt med kunden og sender til rette person.

Lad mig høre om dine egne erfaringer, da jeg alene ikke kommer igennem med noget overfor e-conomics ...  

Har du oplevet at kunderne siger at de aldrig har modtager dine fakturaer? Eller dine rykkere?
besvaret 16 Okt, 2011 Forslag af Jesper Frier (1,030 points)
Hej Jesper
Ja, vi har kunder der svarer tilbage på post@... hvilket jo ikke kan lade sig gøre - dette når vi udsender kontoudtog -
og ja, vi har også problemet som du inddirekte beskriver - det at kunden ikke modtager faktura - og hvis man ikke husker at tjekke om den  er sendt fra E-conomic ja så sker der jo bare ikke så megt - hvilket dit system selvfølgelig afhjælper -
Til gengæld føler jeg det meget bøvlet hvis alle fakturaer - mm - skal gemmes over på egen server!

Venlig hilsen
M.Sørensen
besvaret 17 Okt, 2011 Forslag af clean (410 points)
Hej mufa,

Hvorfor svarer dine kunder tilbage på post@? Trykker de ikke bare Besvar - ?


Mvh.

Christian Estrup

Development Director

 

image

 

e-conomic er et produkt fra

Visma e-conomic A/S

Langebrogade 1, 1411 København K

CVR-nummer: 29403473

besvaret 17 Okt, 2011 Forslag af Christian Estrup (19,850 points)
Hej Ch
i forb. med fremsendelse af kontoudtog står post@.. adressen foroven - hvis kunden bare trykker besvar er det ok - men hvis kunden tror de skal besvare på post@.. kan jo virke logisk da adressen står foroven -
besvaret 17 Okt, 2011 Forslag af clean (410 points)
Hej Christian

Vi er nye kunder hos Jer og har lige brugt gangske lang tid på vores API integration med E-conomic. Så er det en spand iskoldt vand i ansigtet, når man finder ud af, at vi ikke kan vælge noget så basalt som afsender e-mail adressen men er tvunget til @e-conomic.dk. At sende til os selv først, for derefter at sende videre til vores kunder er en værgeløs løsning, men noget vi vil være nødt til, indtil I får det til at virke.

Jeg håber I vil opprioritere denne forholdvis basale mulighed. Det er i hvert fald et must for os.

Mvh

Kasper Staal Jørgensen
Lokalebasen.dk A/S
<a class="postlink" href="http://www.lokalebasen.dk/">http://www.lokalebasen.dk/</a>
besvaret 20 Okt, 2011 Forslag af Lokalebasen (180 points)
Vi håber også på en løsning da mange af vore kunder at fortælle at de har fået ny email adresse og derved ikke får vores fakturaer.
Det værste er at vi ikke ved at de ikke har fået dem!
Hilsen Christian
Torp IT
besvaret 1 Nov, 2011 Forslag af ctorp (2,110 points)
overvejes× 132
i gang× 6
Vi sætter stor pris på alle de forslag vi løbende får ind, og vi gør hvad vi kan, for at få implementeret så mange som muligt.

Når vi udvælger, hvilke forslag der skal udvikles og implementeres, sker det ved prioritering efter hvilke der giver størst værdi for flest brugere, samt afstemning blandt brugerne. Et forslag er altså ikke garanteret udvikling og kan således blive fravalgt i processen. Med andre ord; DIN mening tæller!

Når vi modtager et forslag sker der følgende:
  • Forslaget gennemlæses, besvares og tagges med “Overvejes”
  • Forslaget er nu klar til at modtage stemmer fra andre brugere
  • Der tages stilling til, om forslaget bliver udført og det tagges derefter som “Planlagt”