Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Man kan ikke se vareleverandørbilag (PDF) under bank/betalinger… hvorfor?

0
Hvorfor kan man ikke se vareleverandørbilag (PDF’en) under bank/betalinger? – man kan se PDF bilaget for leverandørfakturaer, men ikke for vareleverandørfakturaer – det virker ulogisk og er i øvrigt død irriterende…
i Forslag » Lagerstyring af (3.4k points)

1 Svar

Hej Helge :)

Svaret på dit spørgsmål er, at det billede du ser på en leverandørfaktura er vedhæftet fra inbox, hvor det anden er et kladde billede vi danner inde i e-conomic. Derfor bliver de to billeder ikke behandlet ens.

Når det er sagt, så kan jeg godt forstå, at du gerne vil se dem begge inde på listen. Derfor vil jeg tillade mig at ændre dit spørgsmål til et forslag og herefter undersøge mulighederne for at lave dem ens.

Jeg vil ikke love noget, da det ikke er en efterspørgsel vi har haft før, men ikke desto mindre, så ville det da give mening at kunne se det :)

Forslaget vil derfor blive sat til overvejes for nu.

Med venlig hilsen Jesper Mieritz  
Forslag af 🔒 (102k points)
Hej Jesper,


Men det er ikke korrekt... jeg vedhæfter altid original bilag til vareleverandørfakturaer også (fra ubehandlede) - så det er ikke det der halløj i selv generere jeg har brug for at se - og faktisk ville det være fedt om det ikke var der, når man havde vedhæftet originalbilaget fra vareleverandøren... det er nemlig møg irriterende at skulle scrolle ned over det internt genererede for at finde originalen...
Hej Helge. Det er en fair point. Du har ret. Det undrer mig lidt for det er ikke sådan det optræder andre steder i programmet. Det er noget jeg må grave lidt mere i. Jeg tager det op sammen med præsentation af forslaget.

I forhold til at fjerne originalen, så vil dette ikke blive ændret. Originale vil stadig blive fastholdt i PDF'en, da andre brugere gerne vil have den med.

Det andet argument er dog godtaget, så det tager med videre. Tak for at rette mig :)
Hej Jesper... fedt...:-)

Men bare af nysgerrighed, hvad bruger folk egentligt den internt generede PDF til? - jeg mener det er jo kun vareleverandørfakturaer hvor i generere sådan en - og hvis man vedhæfter originalen, hvad er så formålet med den internt genererede?
Om alle omstændigheder ville det så være fedt om man kunne vælge den fra, eller at den landede på side to, hvis man vedhæfter originalen også.
Jeg kan godt følge din tanke omkring, at man kan nøjes med det bilag, der kommer fra leverandøren. Det er jo den man 'skal' have.
Der kan dog være mange ting man ønsker på sin egen PDF. Der er jo fri mulighed for at taste en masse oplysninger på, så internt kan der være interesse i at beholde den. Det kan også bruges i forhold til fejlsøgning. Lad os antage man måske har bogført forkert. Så er det meget rart kunne se de linjer og priser man har tastet. Der er garanteret mange flere grunde, men alene disse mener jeg er grund nok til at beholde den.

I forhold til at det skal være valgfrit, så vil jeg betragte det som en ekstra lækker funktion, så vi kan godt blive enige om, at det ville være bedre, hvis den var der, frem for den ikke er der. Det er dog mange punkter man kan sige dette om.
Som tingene er nu, så har vores udviklere en masse ting at se til og der vil sådanne funktioner ikke blive prioriteret.
Hej Jesper,

Fair nok...:-) - og enig, der er andre ting der nok kræver mere opmærksomhed...
Hej Helge :)

Jeg har nu gravet lidt i sagen omkring at kunne få vist selve PDF'en under betalinger.
Der er dog en teknisk udfordring, som skal løses før dette vil blive taget op.
Vi har lige nu en problemstilling med, at vores systemet rent teknisk loader samtlige betalinger, hver gang den skal vise en bestemt side under betalinger. Dette er et problem for nogle af vores kunder, som gennem mange år har benyttet sig af denne funktion, da de vil have rigtig mange betalinger liggende. Hvis vi på nuværende tidspunkt går ind og tilføjer et billede til hver linje, så vil dette load vokse ekstremt meget og derved vil mange kunder opleve, at deres fane til betalinger bliver væsentligt langsommere.

Vi skal derfor kigge på at optimere dette før vi vil gå ind og tilføje et billede. Jeg synes stadig det giver mening og derfor vil jeg gemme ideen til fremtiden, men for nu vil jeg parkere den, da en umiddelbar implementering vil forringe oplevelsen.
Forslaget vil for nu sættes til implementeres ikke, men vi har det som sagt noteret herinde :)