Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Hjælp til bogføring af varesalg

0

Hej :)

Jeg er ny herinde og skal i gang med at bogføre mine bilag i e-conomic. Jeg er dog lidt i tvivl og vil gerne gøre det rigtigt.

1 Spørgsmål: hvordan bogfører jeg min salgsfaktura?

Jeg har en salgsfaktura:

Varesalg: 99 kr.

Levering: 15 kr.

Total: 114 kr.

Den reele udgift til porto er 8 kr. (momsfrit)

 

2. Spørgsmål: hvordan bogfører jeg indbetalingsgebyr?

Kunden har betalt ovenstående faktura via Stripe, dvs. der er et gebyr på 3,40 kr.

Hvordan bogføres dette?

 

Jeg bogfører alle mine bilag som Finansbilag. Så jeg har ikke oprettet kunder i e-conomics.

 

Håber der sidder en som kan hjælpe mig.

 

i Bogføringshjælp » Spørgsmål til bogføring af (120 points)

1 Svar

Hej

Hvis varesalget og levering skal på samme konto, så bogfører du blot 114 kr. direkte på varesalgskontoen. Hvis ikke, så laver du blot flere posteringer på de forskellige omsætningskonti. Modkonto skal være din debitorsamle konto i balancen.

Når indbetalingen kommer, så bogfører du blot den på banken, og modkonto debitorsamlekonto. Jeg er ikke helt klar over om gebyret er trukket inden du får penge, eller bliver trukket ved siden af.
Hvis de er trukket inden, så kan du bogfører indbetalingen i flere linjer, altså hvor du kun skriver noget i enten konto eller modkonto.
Her bogfører du det fulde fakturabeløb på debitor samlekontoen, det reelt indbetalte på bankkonto, og gebyret på en gebyr konto i driften.

Det kræver at du holder tungen lige i munden med debit og kredit, og at du hele tiden afstemmer din debitorsamle konto.
Hvis ikke du er helt tryg ved det, så bogfør dit salg som en manuel kundefaktura, og indbetalingen som en kundeindbetaling, så er der meget af det andet der gøre automatisk inde bagved. Du behøver ikke oprette hver eneste debitor, medmindre det er en webshop du sidder med, så er det best practice at føre debitorerne (kunderne) særskilt.

Håber det giver mening, og hjælper dig på vej. Ellers sig til.

Mvh Alexander / VALJU

Mvh Alexander Sylvestersen-Platz  |  VALJU ApS  |   +45 3360 1261
Bogføringshjælp af (2.3k points)