Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Kapitalisering af opeationelt leaset anlægsaktiv til værdiansættelse

0

Hej

Jeg er ved at værdiansætte en virksomhed.

Virksomheden har leaset et materielt anlægsaktiv, som indgår i produktionen. Denne leasing kontrakt er blevet behandlet som operationel leasing, da leasing afgiften er blevet posteret som en produktions-omkostning. Det er egentlig forkert, da virksomheden har forpligtet sig til sælge aktivet videre ved leasingkontraktens ophør, hvorfor kontrakten burde være behandlet som finansiel leasing. Jeg ønsker at kapitalisere denne leasingen og dermed aktivere anlægget. Det vil give et mere retvisende billede af investeret kapital.

Derved vil jeg forøge langfristede materielle anlægsaktiver og finansielle forpligtelser med nutidsværdien og tilbageføre leasingydelsen i resultatopgørelsen. Derudover vil jeg afskrive leasing ydelsen. Det gøres ud fra lineær afskrivning, da det svarer til den anvendte regnskabspraksis i virksomheden. Det vil blive bogført under produktionsomkostninger og mindske aktivets værdi i balancen.

I den forbindelse har jeg et par spørgsmål.

Informationer

I ordinær leasing afgift betales der ex moms: 60 leasingafgifter af 33.000 kroner fra 01.01.15-01.12.19. Derudover skrives der i aftalen at leasingafgifterne er variable og reguleres ud fra CIBOR 3. Renten er fastsat til cibor3+3%.

Samlet købspris ex moms er 270.000 euro svarende til 2.000.000 kroner. Derudover er der angivet rater i kontrakten.

  1. rate 30 % ved ordre
  2. rate 60 % ved levering
  3. rate 10% ved endelig godkendelse.

Da sidste 10% af leverancegodkendelsen ikke er betalt endnu, har ydelsen ikke været som ovenstående, men kun kr. 29340/mdr.

Derudover er der betalt et depositum på 200.000 kroner.

Spørgsmål:

1. Såfremt der betales 33.000 kroner i 60 måneder, giver det 1.980.000 kroner, hvilket ikke svarer til det fulde beløb, der mangles til indbetaling på 2.000.000-200.000=1.800.000 kroner. Hvordan kan det være?

2. Der er posteret 353.130 kroner under produktionsomkostninger i året 2015. Det svarer til leasing ydelsen. Skulle dette ikke både inkludere renteomkostninger og afdrag?

Betales der ikke renter på leasingkontrakten det første år?

3. Jeg ønsker at finde nutidsværdien af de fremtidige leasingydelser, hvor jeg vurderer, at renten på CIBOR+3% kan anvendes til diskontering.  Jeg er dog i tvivl om størrelsen på de fremtidige ydelser?

Svarer det blot til 12*33.000 kroner? Da ydelserne består af renter og afdrag formodes det, at det i stedet burde været 12*33.000*(1+CIBOR3+3%).

Der kun er betalt 29.355 pr måned det første år, som følge af aktivet endnu ikke er blevet endeligt godkendt – er der rentebetaling med heri?

4. Skal jeg afskrive aktivet det første år?

Venligst Mathilde 

 

 

i Spørgsmål » Andet af (120 points)

Venligst log på eller opret profil for at svare på dette indlæg.