Informizely customer feedback surveys




Se de seneste forbedringer




Posteringsspørgsmål

0
Jeg har et spørgsmål angående hvordan man kan arbejde med e-conomic...

Jeg har brugt e-conomic i flere år, dog uden at jeg selv har lavet bogholderi/posteringsarbejdet. Jeg står selv for faktureringer, vedligeholdelse af kunde og leverandørdatabaser, kontoplan og lignende, samt indskanning af bilag, men p.t. får min revisors administrationsservice til at lave selve posteringsarbejdet.

På sigt vil jeg kunne postere selv, og for de fleste bilag er det tilsynladende forholdsvis uproblematisk, idet der kun skal sættes en driftskonto og en modkonto (typisk banken). Men der er andre posteringer, især hvor bilaget skal posteres over flere konti, eller de mere komplicerede poster såsom renter og lignende, som jeg p.t. ikke kan gennemskue og ikke har tid og krafter til at sætte mig ind i.

Jeg vil derfor høre, om det er muligt (også praktisk) i e-conomic at jeg lave det posteringsarbejde - herunder tilknytning af bilag m.v., som  jeg kan overskue, men lader en bogholder gå det igennem før det bogføres - hvorefter bogholderne også vil kunne ordne de mere komplicerede posteringer?

Er der andre, der arbejkder på denne måde - kan det overhoved anbefales? Jeg hører gerne jeres mening!

mvh/Adrian
i Bogføringshjælp » Spørgsmål til bogføring af (850 points)
gen-kategoriseret af

2 Svar

Hej Adrian

Det du beskriver kan selvfølgelig sagtens lade sig gøre. Én bruger kan sagtens overføre/indtaste en del af posteringerne hvorefter en anden klarer "det sidste". Der vil selvfølgelig være mindre tidsforbrug hos din revisor/bogholder, men jeg er ikke sikker på at det viser sig at være en god besparelse i det lange løb, hvis du ikke er 100% sikker på at det du taster er korrekt.

Med venlig hilsen

Rasmus Markussen

Algade Revision

Algade Revision varetager alle regnskabs- og skattemæssige opgaver for  små og mellemstore virksomheder inden for alle brancher. Vores ydelser omfatter årsrapport, revision, selskabsstiftelse, omstrukturering, generationsskifte, budget, regnskab, skatterådgivning og lønadministration.
Bogføringshjælp af (720 points)
Jeg vil give Rasmus delvis ret i at der ikke er de store besparelser her og nu, hvis din revisor skal se din klade igennem før du bogfører. Men jeg har selv brugt det nogle gange, sidst med afslutningen af 2013 regnskabet og efterposteringer, Der fik jeg vores revisor til at tjekke at alt var rigtigt. Jeg mener selv at jeg bliver mere sikker på ny områder og undgå at lave en dum fejl flere gange. Så hvis du gerne vil overtage bogføringen selv, synes jeg det kan være en god måde at gøre det på.

Hilsen

Henny, Bogholder
Bogføringshjælp af (200 points)