forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

I kan spare Jeres kunder for 70% tid..

+15
Jeg har et ønske til Jer som jeg håber I kan gøre noget ved og som vil spare mig for 70% tid ved varemodtagelse.

Når jeg overfører en bestilling til en leverandørfaktura er der virkelig en ret tumpet mangel som giver alt for meget dobbelt arbejde.

Når jeg får vinduet op med bestillinger kan jeg ikke redigere eller indtaste kostprisen med det samme i det vindue, men må først finde alle varerne og tjekke dem, så overføre dem til fakturaen og så skal jeg så ind og redigere hver enkelt linje igen og dermed have fat i produktet igen. Forestil Jer hvordan det er at varemodtage 150 forskellige produkter 2 gange om ugen.

Det er simpelthen ikke godt nok e-conomic, så tilføj gerne et kostpris felt i vinduet der kommer op ved overførsel fra bestilling tak og det asap!

Generelt er hele varemodtagelse delen i e-conomic alt for tung og omstændig, fx mangler der en mulighed for masse import og masse redigering, indscannings muligheder osv. så jeg håber virkelig I opper jer på den del, det virker meget gammeldags og følger slet ikke med til de krav moderne webshop drivere stiller i dag.
spurgt 7 Jan, 2014 i Forslag » Lager af stepnote (300 points)
status opdateret 17 Maj, 2017 af rtl

3 Svar

Hej stepnote,

Jeg synes dit forslag giver rigtig god mening - at man kan indtaste prisen i selve vinduet, når man overfører fra bestilling/modtagelse til leverandørfakturaen.

For nærværende arbejder vi med nogle andre områder i systemet, hvorfor jeg ikke kan sige om eller hvornår dette kunne blive implementeret. Jeg sætter dit forslag som overvejes for nu og så er der kun tilbage, at krydse fingre for, at det er noget som kan implementeres indenfor en overskuelig fremtid - ingen lovninger dog :)

Med venlig hilsen

Heidi Christensen


Online regnskabsprogram
 

besvaret 14 Jan, 2014 Forslag af Heidi Christensen (18,930 points)
Kære eco :-)

Nu er det gået et år - er I kommet tættere på en forbedring af lagerstyringen på nævnte punkter?

Vi har flere kunder, som er vandt til en god lagerstyring i andre regnskabsprogrammer, hvor de ikke kan vælge e-conomic til pga. manglede lagerstyrings muligheder. Og det er en skam fordi mange ting i E-conomic kører godt for dem, men de får ikke den fulde løsning hos Eco.

Med venlig hilsen

Jens Kirk

Webkonsulenterne

besvaret 26 Jan, 2017 Forslag af Jens Kirk (7,550 points)

Hej Stepnote & Jens Kirk

 

Dette indlæg har nu ligget åbent længe og vi må erkende, at forslaget her ikke har været og heller ikke i den nærmeste fremtid er et fokuspunkt i vores udvikling af e-conomic.

Derfor sætter jeg forslaget, som “implementeres ikke”.

 

Jeg er dog fuldstændig enig i, at forslaget giver rigtig god mening - altså at optimere købsflowet af lagervarer og derfor bliver forslaget heller ikke bare smidt væk, men gemt til når der kommer planlagt tid til udvikling af købsflowet i lageret.

 

Vi har som, I nok kan regne ud lige nu og den nærmeste fremtid  fokus på andre udviklinger og derfor denne besked.

 

Med venlig hilsen

Rune


Med venlig hilsen

Rune Troels Larsen

Online regnskabsprogram
 

besvaret 17 Maj, 2017 Forslag af rtl (1,660 points)
Hej Rune

Det er helt fint, heldigvis er der nu kommet en spiller på markedet som lytter til vækstlaget og seriøse etraders, Uniconta. De kan alt det vi søger og mere til og der kan udvikles direkte ind i programmet uden begrænsninger. Lige det vi og mange af mine fellow etraders har brug for.

Så dem skifter vi til lige om lidt.

Udover ovenstående problematik er vi jo siden da løbet på en række andre mangler i E-conomic - fx det at I ikke tilbyder differentieret moms således man kan køre med fx 6% moms på udvalgte varer i Sverige og Tyskland. I ved godt at de fleste andre lande har differentieret moms ikke? Så at I ikke understøtter dette forstår jeg slet ikke, særligt når man henvender sig til virksomheder der tænker globalt.

Hvis jeg sad i E-conomic bestyrelsen, ville jeg virkelig se at få hinkestenene af og op på hesten. For de kommer til at trække så mange kunder fra Jer hvis I ikke opper jer gevaldigt :-)

Mvh
Bo
Hej Bo

Tak for tilbagemeldingen. Du kan tro at vi er godt igang med, at udvikle på højtryk :). I dag har netop lanceret et Webshop+ modul, som kan tilkøbes som tillægsmodul. I Juni kommer vi med en ny funktion til scanningsflowet kaldet Inbox, som lige nu er ude som beta version. Så der sker udvikling og men desværre ikke for nu de emner du nævner i dit indlæg.
Vi er selvfølgelig kede af at skulle miste dig, som kunde hvis I vælger at skifte til Uniconta. Det er selvfølgelig alt afgørende, at det giver mening for Jer og at I har den bedste løsning som passer til Jer. Vi vil i mellemtiden fortsætte med, at forbedre e-conomic og jeg håber derfor I vil holde et øje på os selvom hvis I skifter system :).
Fortsat god dag.
i gang× 4
Vi sætter stor pris på alle de forslag vi løbende får ind, og vi gør hvad vi kan, for at få implementeret så mange som muligt.

Når vi udvælger, hvilke forslag der skal udvikles og implementeres, sker det ved prioritering efter hvilke der giver størst værdi for flest brugere, samt afstemning blandt brugerne. Et forslag er altså ikke garanteret udvikling og kan således blive fravalgt i processen. Med andre ord; DIN mening tæller!

Når vi modtager et forslag sker der følgende:
  • Forslaget gennemlæses, besvares og tagges med “Overvejes”
  • Forslaget er nu klar til at modtage stemmer fra andre brugere
  • Der tages stilling til, om forslaget bliver udført og det tagges derefter som “Planlagt”