Find eller opret indlæg om funktionerne i tillægsmodulet Lager til lagerstyring i handelsvirksomheder.

Lagermodul - integration til finansregnskab

Indlægaf John A. » 7. jan 2011, 15:16

Er der virkelig ingen revisorer /administratorer, der har problemer med E-conomics meget forenklede
opsætning af integrationen mellem lagermodul og finansregnskab, eller er det bare mig, der ikke har
sat mig grundigt nok ind i funktionaliteten.

Jeg savner i allerhøjeste grad en registrering af det faktiske varekøb i finansregnskabet.

Ved anvendelse af E-conomics lagermodul bliver alle bevægelser således "druknet" på kun 2 konti
(for hver varegruppe) nemlig vareforbrug og lagerkonto.

Dvs. lagerkontoen indeholder debiteringer af varekøb med såvel som uden aut. momstræk,
krediteringer for lagerafgang ved salg/ordre samt andre korrektioner for svind m.v..

Det forekommer mig ganske uforståeligt, såfremt ingen revisorkolleger finder dette særdeles
mangelfuldt i relation til "revisionssporet" i bogføringen/regnskabet.

Hører meget gerne kommentarer hertil fra kolleger.

Revisorhuset Halsnæs
John Andersen - registreret revisor
-
John A.
 
Indlæg: 1
Tilmeldt: 7. jan 2011, 14:47

Re: Lagermodul - integration til finansregnskab

Indlægaf Steffen E » 20. feb 2012, 13:15

Hej John,

Nu kan jeg se der ikke er andre der har budt til, og kunne egentligt godt tænke mig at høre lidt flere kommentarer til hvad du gerne vil opnå.

Er det du ønsker særskilte konti for hver handling man kan lave i lagerstyringen, således man har en hel gruppe af konti til lagerstyringen?

LAGER (OVERSKRIFT)
LAGERKØB (status)
LAGERAFGANG (status)
LAGERREGULERING (status)
LAGER I ALT (SUM)

Således alt ikke bliver debiteret og krediteret samme sted?

mvh
Steffen Ekelund
Billede
Online regnskabsprogram

Brugeravatar
Steffen E
Site Admin
 
Indlæg: 1451
Tilmeldt: 1. jul 2010, 08:20


Tilbage til Tillægsmodulet Lager