Mvh. Tobias
Hej Tobias
Som tester har jeg jo rettet en sønderlemmende kritik af den nye kassekladde – alene pga. manglende mulighed for at bogføre debitor, kreditor og finansposteringer i samme kladde. Dette er jo noget de fleste bogholdere mener, er en selvfølge at kladden skal kunne.
Kan du forklare, hvordan det kan være, at man overhovedet har valgt at lave flere kladder?? Jeg er bevidst om, at kladderne nu kan lave debitor og finans eller kreditor og finansposteringer. Men hvorfor overhovedet denne adskillelse?? Den forekommer klodset og upraktisk. Jeg har som bogholder kun brug for et sted at bogføre og ikke brug for at skulle skifte mellem kladderne…
Jeg kan fortsat sige, at jeg (og sikkert mange andre professionelle bogholdere) ikke kommer til at benytte kassekladden, førend den kan håndtere alle typer posteringer i samme kladde.
Mvh. Thomas
Svar:
Hej Thomas
Først og fremmest vil jeg sige, at reaktionerne på den nye opdeling af kassekladden har været meget blandende, og at de negative reaktioner vi har fået, primært begrundes med at hver kladde har egen nummerserie. Denne feedback er taget til efterretning og i næste release, der kommer ud den 22. februar, vil det være muligt at dele nummerserier på tværs af kladder.
Det næste gode argument for en samlet kladde er indlæsning af kontoudtog m.v., der bliver besværligere når kunde- og leverandør-posteringer skal skilles fra hinanden før indlæsning. Her er tanken dels, at man vha. vores nye bankfunktionalitet får mulighed for at hente data direkte fra banken og få det splittet ud på forskellige kladder. For dem der ikke har mulig for at hente data fra banken, fx fordi deres bank ikke understøtter dette endnu, vil det i en særlig kladde blive muligt at indlæse alle typer af posteringer, og derefter nemt sortere dem i kunde- og leverandør-posteringer. Samtidig vil vi arbejde på at finde en god måde at give at samlet overblik over de forskellige kladders posteringer.
Et andet godt argument for én samlet kladde er hastighed, idet mange skift mellem kladderne tager tid. Her har vi også forskellige løsninger på tegnebrættet. Til at starte med har vi lavet genveje til de forskellige kladder (Ctrl+Shift+m, 1..9), og vi arbejder på at reducere den mængde at data, der skal hentes når en kladde åbnes igen og igen.
Jeg håber at ovenstående fortæller, at vi tager din jeres kritik meget alvorligt. Når vi alligevel ikke som følge deraf laver én samlet kladde, der kan det hele, skyldes det følgende.
Vi har et stærkt ønske om at gøre bogføring hurtigere, sjovere og mere effektivt, end de løsninger vi og vores konkurrenter kan tilbyde i dag. Samtidigt er det vigtigt at kassekladderne er fleksible, samt at kompleksiteten er lav og gennemskueligheden høj. Dette kan vi opnå med opdelingen i de tre kladder.
De nye kladder kan i høj grad tilpasses den enkelte brugers behov, man kan på en gennemskuelig måde sætte kladderne op så mængden af data der skal indtastes minimeres, ligesom at antallet af felter og forretningsregler, der er i spil i samme kladde, reduceres. Vi tror fuld og fast på, at dette er med til at give et mere brugervenligt produkt, der sætte vores brugere i stand til at bogføre hurtigt og korrekt på en overskuelig og behagelig måde.
Til slut vil jeg blot opfordre dig til at genoptage din brug af den nye kassekladde i takt med at ovenstående tiltag implementeres, og samtidig fortsætte med at give din feedback tilkende - og gerne sammen med nogle konkrete forbedringsforslag eller brugssenarier, hvor vi kan gøre det bedre. Det er naturligvis vigtigt for os, at vi får denne feedback, så vi samme sikre at vi kommer ordentligt i mål med neste generation af e-conomic.
Med venlig hilsen
Tobias Uldall-Espersen




