Her kan du skrive dine ønsker og gode idéer, der vil gøre e-conomic nemmere at bruge.

Funktion til at huske at indsende bilag - scanning

Indlægaf Leo Lund » 30. jan 2012, 08:22

Hej

Jeg har en del kunder som bruger jeres indscannings funktion - og det er med succes.

Der er et punkt som jeg p.t. behandler manuelt, som jeg håber vi kan få e-conomic til at tage med som en funktion.

Når en kunde sender mig deres bankudtog som CSV fil - så behandler jeg filen, bogfører den og kobler bilagene på.

Næste opgave (ved næsten alle mine kunder) er at sende en e-mail med en liste over "manglende bilag".

Næste gang jeg bogføre for kunden - så kobler jeg bilagene på posterne, men der mangler ofte bilag.

Så jeg vedligeholder manuelt et kartotek over manglende bilag - som jeg så skal rykke for næste gang.

Her er det at jeg godt vil have hjælp fra e-conomic - dvs. at det skal være muligt at udskrive en liste over posteringer som mangler et scannet bilag.

Det er selvfølgelig ikke er alle poster som skal have et bilag, f.eks. behøver følgende ikke bilag: ”overførsel imellem bankkonti”, ”hævet privat”, ”indbetaling fra kunde”, ”bankgebyr” m.m., idet de kan ses på bankens udtog (som er arkiveret i en mappe under indscanning).

Så opgaven er at kunne danne en liste over de poster som mangler et indscannet bilag.

Det forestiller jeg mig kan gøres på følgende måde - ved kunder som har købt scanningsmodulet får hver enkelt finanskonto et yderligere felt som hedder ”skal have tilknyttet bilag” – dvs. et ”ja/nej” felt.

Så skal der i menuen ”Posteringer (find bilag)” være mulighed for at markere ”kun poster som mangler scannet bilag”.

Så vil det være let at printe en PDF fil med posterne – og sende til kunden.

Hvis der så undtagelsesvis er en postering på en konto som ”kræver bilag”, som ikke kan få et bilag – så må man jo bare sende en side med en forklarende tekst, og så koble det på posteringen. (for at få posteringen fjernet fra rykkerlisten).
Venlig hilsen

Leo Lund Erhvervsbogføring
Oldenborggade 1C, 1.
7000 Fredericia
28 19 82 88
http://www.erhvervsbogfoering.dk
info@leolund.dk
Skype: Erhvervsbogføring
http://dk.linkedin.com/in/leolund
Brugeravatar
Leo Lund
 
Indlæg: 68
Tilmeldt: 11. okt 2010, 09:23
Geografisk sted: Fredericia

Tilbage til Forslag til et nemmere e-conomic