forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

Kontantrabat

0
Jeg har lige stiftet bekendtskab med ovennævnte facilitet.
Det fungerer fint nok, men jeg tror ikke, at jeg nåede at opfange, at systemet automatisk dannede rabatten.

Men en ting har jeg efterfølgende konstateret, og det er, at e-conomic beregner udgående moms af rabatten - det er vist en ommer !!!

Kasserabat beregnes af fakturabeløb excl. moms.

Eller er jeg helt forkert på den??
spurgt 18 Feb, 2011 i Forslag » e-conomic generelt af Erik Jensen
status opdateret 21 Feb, 2013 af Steffen E

30 Svar

Hej Erik,

Beklager jeg ikke har vendt tilbagefør. Jeg skal være ærlig og sige at jeg absolut ikke er ekspert inden for disse områder, hvorfor det har krævet lidt ben arbejde fra min side af.

I e-conomic bliver dette beregnet korrekt. SKAT har skrevet denne formulering - se link til skat her. - http://skat.dk/skat.aspx?oId=108124&vId=203177&search=kontantrabat* Som besvarer denne problematik. Altså skal momsen reguleres, hvorfor det bliver i bruttoprisen, og ikke nettopris.

Den eksakte formulering som SKAT giver, giver helt sikkert mere mening for dig end den gør for mig. Jeg har derfor klippet den ind her.

Giver det mening?


Steffen Ekelund

Online regnskabsprogram
 

besvaret 22 Feb, 2011 Forslag af Steffen E
Hej Erik,

Som nævnt telefonisk var jeg usikker på funktionen. Håber at indlægget fra Steffen afklarer dit spørgsmål;) ?
mvh
/ksm

 

Kim Sneum Madsen

Online regnskabsprogram
 

besvaret 22 Feb, 2011 Forslag af kimsneummadsen
Tak for svaret.

Det er selvfølgelig sørgeligt, at jeg ikke selv har fundet reglerne hos skat.
Men lige nøjagtig denne situation er et godt bevis på, at et er teori, noget andet praksis.

Jeg tror, at henvender I jer til 1.000 virksomheder, som giver kasserabatter, vil I også få 1.000 svar, der går ud på, at de aldrig har sendt en Kreditnota på en kasserabat. I dagligdagen vil det være alt andet end praktisk.

Der står dog også i Skats vejledning, at modregning (Af moms af kasserabatten) er betinget af, at der udstedes en kreditnota. Heraf kan man omvendt slutte (Og det er dagens praksis), at man IKKE udsteder og fremsender en Kreditnota. Derved falder argumentet om momsberegning bort.

Se, det er min egen udlægning, som jeg ved, at der er arbejdet ud fra, lige siden (m)omsen blev indført.

I må have en rådgiver hos Jeres eget revisionsselskab, der kan bekræfte min fortolkning.
besvaret 23 Feb, 2011 Forslag af Erik Jensen
Hej Erik,

Jeg har endnu ikke nogen afklaring på dette, da det lige kræver vi går 2-3 spadestik dybere. Som du også selv antyder, så er der noget formalia og så er der noget praksis.

Derfor har vi sendt et par revisorkyndige på arbejde, for netop at komme det lidt nærmere. Vi vender selvfølgelig tilbage, lige så snart vi ved mere.

Hvordan styrer du selv kontant rabatter både i e-conomic og så måske i andre programmer?

Steffen Ekelund

Online regnskabsprogram
 

besvaret 24 Feb, 2011 Forslag af Steffen E
Sådan et system skal jo helst køre automatisk, men heller ikke så automatisk, at man ikke opdager, hvad der foregår, før bogføringen har fundet sted.

Derfor vil jeg foreslå, at I indretter Jeres bogføring sådan, at systemet danner en rabatlinie, hvor man har mulighed for f.eks. at slette momskoden. Derved vil man bringe systemet i overensstemmelse med virkeligheden.

I mange tilfælde gør man jo også det, at man giver rabatten, selvom den gode kunde har overskredet rabatdatoen med et par dage - og så er det jo en manuel sag - men stadig uden moms.
besvaret 24 Feb, 2011 Forslag af Erik Jensen
Hej Erik,

Vi sover ikke, men jeg vil lige have lidt mere info på praksis. Dette synes at være et tilfælde på forskel i teori/lovens bogstav og praksis...

 

Kim Sneum Madsen

Online regnskabsprogram
 

besvaret 1 Mar, 2011 Forslag af kimsneummadsen
Hej Erik,

Det trækker stadig ud. Men jeg holder den varm

 

Kim Sneum Madsen

Online regnskabsprogram
 

besvaret 7 Mar, 2011 Forslag af kimsneummadsen
Hej Erik,

Vi har vendt problemstillingen med vores netværk. Og krystalklare i spyttet var det nu ikke.
Der er jo ikke rum for fortolkning jvf. SKATs regler - der skal en kreditnota til uanset beløbsstørrelse.

Som du selv skriver, så er der nok mange forskellige praksiser herfor idet en sådan praksis er uhensigtmæssig.  Uden at nogen i netværket ville lægge hovedet på bloggen, synes det at blive accepteret at der IKKE fremsendes KN, ifald det ikke drejer sg om betydelige beløb. Uden at jeg kan komme den grænse nærmere. Og uden nogen garantier for at det accepteres af myndighederne og/eller revisoren.

Man kan overveje (og spørge sin revisor/rådgiver herom, om det ikke er i orden at nøjes med at fremsende periodiske kontoudtog til kunden fremfor partout at fremsende kreditnota.

Må jeg høre din mening?

Mvh

Kim Sneum Madsen.

 

Kim Sneum Madsen

Online regnskabsprogram
 

besvaret 11 Mar, 2011 Forslag af kimsneummadsen
Hej Kim,

tak for svaret. Men det gav jo ingen løsning udover at I fortsat vil anvende en løsning, der kun giver problemer i dagligdagen.

Det praktiske forløb af en udnyttelse af kasserabatmulighed er normalt den, at det er kunden, der beslutter sig til, om en kasserabat skal udnyttes eller ej. Og kunden beregner kasserabatten før moms og fratrækker det fundne beløb fra fakturabeløbet. Sådan er praksis virksomheder imellem.

Så skriver du, at der [u:3egd4d6l]ska[/u:3egd4d6l]l beregnes moms iflg. Skat. Det er jeg fortsat slet ikke sikker på, idet der i vejledningen står, at[u:3egd4d6l] betingelsen[/u:3egd4d6l] for at[u:3egd4d6l] kunne modregne[/u:3egd4d6l] momsen er, at der udstedes en kreditnota. Se efterfølgende citat. Ved at undlade kreditnotaen er betingelsen faldet bort. Her taler Skat altså om en betingelse for, at de skal have tegnebogen op. Og skal vi lige gnide lidt i såret, så er Skats formulering da helt håbløs, da de faktisk skriver, at man kan modregne kasserabatten i momsen. De mener jo nok momsen af kasserabatten.

Når rabatten senere bliver effektiv, kan du så modregne den i salgsmomsen. Modregning er dog betinget af, at du udsteder en kreditnota over rabatten til kunden. Kreditnotaen skal udstedes med moms, og sendes til kunden.

Derfor er mit forslag, at I spørger skat, om min ovenstående logiske slutning er i overensstemmelse med væsenets fortolkning.

Og til aller sidst: Hvor mange virksomheder udsender kontoudtog i dagens Danmark. Det er vist mest revisionsselskaberne for at sikre, at alt går rigtigt til.

Iøvrigt tak for hilsenen for nylig og hav en god weekend.
besvaret 11 Mar, 2011 Forslag af Erik Jensen
Ved nærmere eftertanke:

hvorfor laver I ikke 2 kasserabatløsninger: 1, hvor der beregnes moms, og 1, hvor der ikke beregnes moms, men hvor rabatsatsen anvendes på fakturabeløb før moms.??

Så er der frit valg, og man kan anvende den løsning, der passer til ens virksomhed.
besvaret 11 Mar, 2011 Forslag af Erik Jensen
i gang× 9
løst× 61
Her får du det fulde overblik over alle forslag på forum. Klik på et tag for at se alle forslag i samme kategori - fx. "overvejes" eller "planlagt".

Selvom der er forslag, der ikke bliver implementeret i e-conomic, så fortvivl ikke - vi tager altid nye forslag op til vurdering, og det gælder også dit.