forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

Mulighed for kontantrabat også på kreditorer

0
Man kan via betalingsbetingelser udfylde relevante felter for kontantrabat.

Når man efterfølgende bogfører debitorens indbetaling, der naturligvis er fratrukket kontantrabatten - så bogfører e-conomic automatisk  ?differencen? på finanskontoen for kontantrabat.

Denne funktion virker dog kun på debitorer - kan man ikke få den til at virke på kreditorer også ?

René Arpe

It-konsulent

spurgt 11 Okt, 2010 i Forslag » e-conomic generelt af Rene.Arpe
status opdateret 21 Feb, 2013 af Steffen E

7 Svar

Hej Rene,

Nu sidder jeg jo ikke selv og laver regnskaber til daglig, så kunne jeg ikke få dig til at give et par eksempler på hvor det kunne være relevant?

Steffen Ekelund

Sidder du af og til og er i tvivl om, hvordan du skal bogføre? - Klik her og spørg tusindvis af andre e-conomic brugere
 

besvaret 13 Okt, 2010 Forslag af Steffen E
Hej Steffen,

Det er lidt det modsatte af at du giver dine kunder/debitorer mulighed for kontantrabat.
 
Du giver din kunde/debitor f.eks. 5% i kontantrabat hvis de betaler indenfor 10 dage.
Benytter de sig af det og betaler inden 10 dage - vil e-conomic automatisk udligne fakturaen og bogføre kontantrabatten på en forudbestemt konto.
Eks.
Fakturaen lyder på 100kr. => kunden/debitoren betaler 95 kr. => kontantrabatten på 5 kr. bogføres automatisk på afgivne kontantrabatter => kunden/debitoren skylder ikke noget.

Hvis du så kigger på det modsat - at du får en faktura hvor du selv kan få 5% i kontantrabat hvis du betaler indenfor 10 dage.
Betaler du inden 10 dage opstår der en difference på kreditorkontoen fordi du har betalt 5% for lidt.
Ønsket er ligesom på debitoren at e-conomic automatisk udligner fakturaen og bogfører kontantrabatten på en forudbestemt konto.
Eks.
Du har fået en faktura på 100 kr. => du betaler kun 95 kr. => du skylder (i e-conomic) stadig din kreditor 5 kr fordi kontantrabatten på de 5 kr. stadig står som gæld på kreditorkontoen.
Du skal nu selv manuelt efterfølgende bogføre de 5 kr. væk fra kreditoren og over på en konto for modtagne kontantrabatter.

Så det er i princippet helt det samme som at du har mulighed for at give kontantrabat til dine kunder - nu er det bare dig der er kunden og får en kontantrabat men automatikken mangler selvom den faktisk findes på debitorsiden.

Håber det gav lidt mening  

René Arpe

It-konsulent

besvaret 13 Okt, 2010 Forslag af Rene.Arpe
Hej René,

Forskellen her er, at debitorfakturaer - modsat kreditorfakturaer og <em>manuelle</em> debitorfakturaer - har en eksplicit betalingsbetingelse, hvorpå kontantrabat kan være sat op.

(Kreditorfakturaer og manuelle debitorfakturaer har kun en forfaldsdato).

Når der konteres en debitorindbetaling med reference til en faktura med en sådan betalingsbetingelse, kan e-conomic således sikkert afgøre, at der skal føres en kontantrabat.

Ifald dette skal bringes til at fungere tilsvarende for kreditorfakturaer og manuelle debitorfakturaer, vil vi være nødt til at <em>antage</em>, at den på kreditor/debitor opsatte standard-betalingsbetingelse også har været gældende for den faktura, man registrerer betalingen for.

Om dette går hen og bliver for automatisk / en for grov antagelse, hører vi naturligvis gerne input til


Mvh.

 

Christian Estrup

Development Director

Online regnskabsprogram
 

besvaret 14 Okt, 2010 Forslag af Christian Estrup
Hej Christian

Det lette svar vil selvfølgelig være at sige den bare skal tage standard-betalingsbetingelsen - så er der nok større chance for den kommer med i en markedspakke indenfor en overskuelig fremtid   

Den rigtig løsning vil nok være at man har mulighed for at vælge betalingsbetingelse når man bogfører kreditorfakturaen (+den manuelle debitorfaktura) - det kunne evt være en kolonne man kunne slå til i den nye kassekladde der kommer ?

Mvh.
René

René Arpe

It-konsulent

besvaret 19 Okt, 2010 Forslag af Rene.Arpe
Hej Christian og Steffen

Jeg vil gerne tilslutte mig Rene Arpes forslag om kontantrabat på kreditor.

Vi har to kreditorer som har betalingsbetingelse 8dage -1,5% eller lb.md 25 dage netto.

Venlig hilsen
Inga Steffensen
besvaret 11 Feb, 2011 Forslag af Inga
vil bare høre hvad status er på dette ??

Mvh
Jesper
besvaret 1 Aug, 2011 Forslag af JK77
Hej *

Da kontantrabat er afgået ved døden - http://forum.e-conomic.dk/forbedringsforslag-til-conomic/kontantrabat-t500.html, er denne tråd redundant...
Beklager

 

Kim Sneum Madsen

Online regnskabsprogram
 

besvaret 16 Mar, 2012 Forslag af kimsneummadsen