Hvordan kan det være, at fakturaer, der kun ligger i kassekladden - og endnu ikke er bogført!! - kommer med i betalingsforslag?
Det er i min optik ikke korrekt, da fakturaen/kreditnotaen på dette tidspunkt ikke engang er registreret/bogført på kreditoren!
Der kan være mange årsager til, man ikke ønsker fakturaen bogført - endnu.
I vores tilfælde scannes alle fakturaer ind og registreres i kassekladden. Først efter godkendelse af rette vedkommende, bliver fakturaen bogført - og betalt.
Nu opdager jeg så - fordi vi har et par fakturaer liggende i kassekladden, som vi afventer kreditnota på - at disse fakturaer er røget med i de automatiske betalinger!? Vi har en del betalinger ad gangen, og derfor er det ikke givet, at dette opdages i tide/i betalingsforslag!
Jeg ringede til support for at få afklaring på dette - hun spurgte en kollega og fik bl.a. svaret:
...at nogle måske glemmer at udfylde betalingsoplysninger og derved kan nå at rette det i kassekladden.
Det kan man jo nå at rette i banken efter man har uploaded betalingsfilen. Har man ikke udfyldt betalingsmåde (bankoverførsel, giro...) - så har man ikke udfyldt leverandører korrekt, og må jo rette det den vej.
Det er meget uheldigt, at man kan trække betalingsfiler på posteringer, der ikke er bogført!
Hvis fx. posteringen/fakturaen slettes, så har man en betaling på leverandøren uden en fakturaer, der modsvarer betalingen!
Fx. når man trækker en saldobalance, kan man også tilvælge, at man ønsker at "medtage kladdeposteringer" - hvorfor har man så ikke lavet en tilsvarende på betalingsforslag??
Igen forstår jeg ikke begrundelsen for at trække betalinger udfra posteringer, der endnu ikke er bogført - men hvis andre ønsker dette, så må de jo tilvælge dette...
Jeg ser frem til at høre fra jer :)
Med venlig hilsen
Louise