forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

Problem med afstemning af kunder

0
Jeg sidder og er i gang med at afstemme kunder, men jeg har problemer med at få det til at stemme.

Firmaet startede med at bruge Economic tilbage i juli 2016, inden der blev regnskabet klaret af en revisor. Det første stykke tid jeg sad på posten blev fakturaer sendt uden om et regnskabsprogram, så disse fakturaer er ikke inde i programmet, men da indbetalinger er kommet, er disse blevet registreret på kunderne. Der er indgivet moms, og der er disse fakturaer med.

Alt dette betyder at det står som om disse kunder har penge tilgode hos os, da det kun er indbetalingerne der er registreret men ikke fakturaerne.

Håber nogen herinde kan hjælpe mig med hvordan jeg får afstemt,

Vh

Nannamia
spurgt 8 Dec, 2017 i Bogføringshjælp » Spørgsmål til bogføring af nannamia

3 Svar

Hej Nannamia :)

Uden at kunne sige, hvad du konkret skal gøre, så skal dette bogføres ind på dine debitorer. Det betyder, at du skal lave en almindelig faktura via salg, eller en manuel kundefaktura via kassekladde.

Hvis du vil have varehistorikken med, så det være via salg, hvis du udelukkende ønsker at rette det skyldige beløb, så er det nemmest via manuel kundefaktura.

Det er så her jeg får svært ved at blive mere konkret. Du skal vurdere, hvordan disse skal bogføres i forhold til dit nuværende regnskab.

Du kommer dog ikke uden om, at du skal lave noget bogføring, hvor debitor styringen indgår.

Jeg håber det giver mening for dig. Ellers må du endelig spørge ind :)

Med venlig hilsen

Jesper Mieritz

Sidder du af og til og er i tvivl om, hvordan du skal bogføre? - Klik her og spørg tusindvis af andre e-conomic brugere
 

besvaret 8 Dec, 2017 Bogføringshjælp af Jesper Mieritz
Hej Jesper

Det gør ikke så meget at jeg skal bogføre, men det er mere hvordan jeg skal bogføre det.

Det er en tømrer, så det handler ikke om varer, men om ydelser der er lavet faktura på. Det som jeg har problemer med, det er at hvis jeg danner faktura i economic, så beregner den moms på disse faktura, og den moms er allerede indberettet til skat, og så vil momsen blive helt forkert.

Det som jeg kan se som et problem, det er at der i 2016 er ført regnskab i 2 forskellige systemer, så der er nogle faktura der ligger uden for programmet.

Der er lavet en primosaldo pr. 30/6-16 som er kørt ind i e-conomic, men der er så lavet faktura uden om systemet.

Vh

Nannamia
besvaret 8 Dec, 2017 Bogføringshjælp af nannamia
Hej igen :)

Lige præcis den del med, hvordan du skal bogføre må jeg desværre ikke hjælpe med. Jeg håber dog andre e-conomic brugere vil byde ind.

Hvis det ikke handler om varer, så kan du lave en manuel kundefaktura. Du kan bogføre det hele ind på kunden og så efterfølgende bogføre modsat i finansen via et finansbilag, så det ingen betydning har for dit regnskab. Jeg ville dog lige tjekke med andre brugere herinde, eller i sidste ende dobbelttjekke med revisor/bogholder for at være helt sikker på, hvordan det rammer dit regnskab :)

Du kan se, hvordan man danner en manuel kundefaktura her:
http://wiki2.e-conomic.dk/regnskab/kassekladder-manuel-kundefaktura
Hej Nannamia

Du skal blot føre den primopost væk igen med moms.
Så kan du efterfølgende ligge faktura ind som manuelle kundefaktura, så kommer de med ind på debitorerne, og din moms bliver rigtig.

Håber det kunne bruges, ellers sig til.

Mvh Alexander
besvaret 13 Dec, 2017 Bogføringshjælp af Alexander - VALJU
løst× 5
Her får du det fulde overblik over alle forslag på forum. Klik på et tag for at se alle forslag i samme kategori - fx. "overvejes" eller "planlagt".

Selvom der er forslag, der ikke bliver implementeret i e-conomic, så fortvivl ikke - vi tager altid nye forslag op til vurdering, og det gælder også dit.

Hvad kan du i Bogføringshjælp

Her kan du stille spørgsmål, som er direkte relateret til din bogføring.

Er du på udkig efter en revisor eller bogholder, kan du finde hjælp i listen over revisorer og bogholdere.