forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

Tekst emails samt billeder skal fanges som bilag

+3
Jeg får ofte kvitteringer per mail hvor selve kvitteringen ikke er vedhæftet, men bare er selve mailen. Det ville være rigtigt smart hvis indscanningsmodulet brugte emails uden vedhæftede filer, som selve bilaget.

F.eks. sender rigtigt mange online tjenester samt webshops kvitteringer per email. Det kunne være rigtigt rart bare at kunne videresende til bilags mail adressen (123bilag45678@e-conomic.dk)

Alternativet er at jeg hver gang jeg får et bilag per mail først skal eksportere det som en PDF og derefter sende det, eller alternativt tage et screenshot af min email for derefter at sende den som en ny email.

På forhånd tak!

 

OPDATERET: Efter vi oplevede at over 100 bilag manglede gik jeg på udkig efter hvad der kunne være sket. Jeg kom frem til at billeder som er en del af teksten heller ikke bliver godkendt som bilag. Det har skabt en del hovedpine her på kontoret, da billeder ofte automatisk bliver lagt ind som en del af teksten og ikke vedhæftet (Ihvertfald i Gmail).

Det kunne spare folk en del tid ikke at skulle gennemgå emails igen efterfølgende, fordi de måske var lidt for hurtige med at få sendt afsted (eller i dette tilfælde ikke vidste at de skulle vedhæftes).
spurgt 4 Jul i Forslag » Indscanning af dnlmzw
opdateret 5 Jul af dnlmzw

1 Svar

Hej og tak for forslaget :)

Ideen i, at medtage det billede som er i selve mailen er i og for sig rigtig god.

Jeg tænker bare der kan være nogle tekniske udfordringer med dette.

Den første del er, hvordan den skal læse mailen i forhold til når billedet er i selve mailen. Her kunne jeg forestille mig, at der er en udfordring. Den del vil jeg dog ikke gøre mig klog på. Derfor vil jeg vende den med vores teknikere og høre, hvad mulighederne er for dette.

En anden udfordring jeg ser er, at rigtig mange har et billede i fx deres signatur. Det kan være en lille firmalogo eller lignende. Her skal der så kunne skelnes mellem, hvad er et en logo og hvad er en faktura. Der kan jeg godt forestille, at vores system vil have svært, hvis det ikke er umuligt at skelne mellem, hvad der er hvad, og den derfor vil smide to, eller flere billeder ind, hvilket vil give et dårligt overblik i e-conomic fordi den tager for mange ubrugelige billeder med ind.

Jeg vil dog gerne tage dit forslag med videre og undersøge om det er noget vi kan klare. Det giver nemlig rigtig god mening. Jeg kunne bare godt forestille mig, at det bliver svært rent teknisk at lave.

Jeg kommer med en opdatering her, når vi har vendt den internt :)

Med venlig hilsen

Jesper Mieritz

Online regnskabsprogram
 

besvaret 17 Jul Forslag af Jesper Mieritz
Hej Jesper,

Mange tak for dit svar.

Ift. at tage et skærmbillede af mailen findes der en masse open-source kode-biblioteker der tilbyder dette.

Ift. at bruge billeder som er inkluderet i mailen kan man kigge på størrelsen af billede (både bredde x højde eller antal mb). Her tror jeg man burde kunne finde et mønster i om det er et bilag eller et logo i emailen.
Hej og tak for input :)

Det vil jeg tage med videre. Det kan jo en løsning kan findes der i gennem!
i gang× 5
løst× 64
Her får du det fulde overblik over alle forslag på forum. Klik på et tag for at se alle forslag i samme kategori - fx. "overvejes" eller "planlagt".

Selvom der er forslag, der ikke bliver implementeret i e-conomic, så fortvivl ikke - vi tager altid nye forslag op til vurdering, og det gælder også dit.