forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

Rentenota uden begræsning på antal

+2
Hej,

Vi oplever i stigende grad at vores engroskunder ønsker en rentenota, når vi fremsender kontoudtog med rentetilskrivning.

I dag sender vi månedligt kontoudtog med rentetilskrivning, som ikke fremgår som en separat nota.
Jeg er klar over, at vi alternativt skal benytte os af at fremsende rykkere, men det skaber problemer, da vi i så fald kun kan sende tre rentetilskrivninger pr. forfaldne faktura.
Vi har behov for at kunne sende et ubegrænset antal rentenotaer pr. forfaldne faktura, da vi desværre må erkende, at vores engroskunder ikke betaler til tiden.

Det bliver for administrativt tungt, hvis vi skal lave en manuel rentenota, som vil blive udstedt som en faktura.

For at opsummere, vil jeg foreslå at der ved fremsendelse af kontoudtog med rentetilskrivning genereres en rentenota, som fungerer som et separat bogføringsbilag.

 

Kiki Fauerskov Nielsen
spurgt 10 Maj i Forslag » e-conomic generelt af kfn
status opdateret 31 Maj af Simon P.

3 Svar

Hej Kiki 

 

Tak for dit indlæg og jeg kan godt se jeres behov for at holde engros kunder i ørerne :-) 

 

I forhold til den rentenota, som seperat bilag du efterspørger, så kan det godt lade sig gøre i e-conomic i dag. Forstået på den måde, at når du benytter vores rykkermodul, så er det muligt at sende alle de rykkere med typen "kontoudtog" du må have behov for samt tilføjelse af evt. rentetilskrivning. 

 

Du kan så i fanen "tekst" ændre teksten fra gang til gang, så du påføre det korrekte rykkernummer om det så er nr. 1 eller 10 er underordnet. 

 

Hvis du ønsker at teste dette på din egen mail? Så kan du tegne en gratis demo aftale her. 

 

Kan det løse det for jer? 

 

 


Med venlig hilsen

Simon Søgaard-Pedersen

Online regnskabsprogram
 

besvaret 24 Maj Forslag af Simon P.
Hej Simon,

Tak for dit svar.

Den løsning du foreslår, er nøjagtig den fremgangsmåde vi benytter i dag og som jeg også beskrev i mit oprindelige indlæg.
Der kommer ikke et separat bilag på renten - der kommer et bilag med alle åbentstående fakturaer og en renteberegning som afslutning på kontoudtoget.

Den løsning er vores kunder ikke tilfreds med.
Vi vil meget gerne undgå at bruge unødvendig administrationstid på at lave en manuel rentenota (faktura) og samtidig have udfordringen med at beregne en korrekt rente.

Jeg forestiller mig, det må kunne lade sig gøre at finde en løsning, da det fungerer, når man sender en almindelig rykkerskrivelse.

Venligst,

Kiki Fauerskov Nielsen
besvaret 24 Maj Forslag af kfn
Hej Kiki
 
Tak for præciseringen af jeres ønske per telefon og det er jo nogen gange nemmere at forstå det talte sprog frem for det skrevne :-)

Vi vil som nævnt vende dit ønske internt snarest og derefter vil jeg vende tilbage med endeligt svar.

Med venlig hilsen

Simon Søgaard-Pedersen

Online regnskabsprogram
 

besvaret 30 Maj Forslag af Simon P.
i gang× 9
løst× 61
Her får du det fulde overblik over alle forslag på forum. Klik på et tag for at se alle forslag i samme kategori - fx. "overvejes" eller "planlagt".

Selvom der er forslag, der ikke bliver implementeret i e-conomic, så fortvivl ikke - vi tager altid nye forslag op til vurdering, og det gælder også dit.