forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

Inspirationsesvent i torsdags

0
Hej e-cononomic - Martin Lysholt Nielsen

Tak for et flot event i Langebrogade i torsdags.
Et godt lokale, god lyd og fint udsyn til foredragsholderne. Og så en god kage til.

Det var interessante emner, som I bragte til torvs.
Til autobank, som jeg bruger dagligt anvender, fik jeg lige et par fif, men autobank kan dog stadig forbedres. I kan se hvordan her:

http://forum.e-conomic.dk/18211/guf-for-webshoppere-abonniner-og-udviklere

http://forum.e-conomic.dk/20228/dynamisk-felt-pa-betalingsbetingelser

Men det var nu e-learning og e-invoicing, der havde min største interesse.
Det er ganske rigtigt, at finnerne, men især svenskerne, er længere fremme end os for så vidt angår
e-invoicing. Det skyldes, at Volvo var den første virksomhed i verden, der introducerede EDI, som et led i deres strategi om "just-in-time production" tilbage i firserne. Det vil sige den rette reservedel til den rette bil på det rigtige tidspunkt, når bilen skulle bygges.
Herhjemme var det primært Dansk Supermarked, der var lokomotivet med stregkoder på alle varer, elektronisk fakturering og lagerstyring.

Det er jo fantastisk, at e-conomic nu her tredive år efter også tager del i udviklingen. Der er bare lige et lille problem i Jeres tilgang til det.
For at e-invoicing skal fungere korrekt er det selvfølgelig en nødvendighed, at de data man sender afsted elektronisk, også er de korrekte.
Første side i grundbogen for programmører omhandler validering af data. E-conomics programmører har tydeligvis let og elegant sprunget denne side over. Når vi taler om kreditorer og varer, så mangler der validering på GLN, CVR, P-nr, CPR, bankkontonumre, FIK-koder, kreditornumre, GTIN-14, GTIN-13 og sikkert mange flere.
Det er simpelthen et must, at disse data bliver sendt rigtigt afsted i e-invoicing. Er der ikke validering på, bliver data afvist enten under afsendelsen eller hos modtageren. Supporten forklarer den manglende validering med, at nogle kunder bruger felterne til noget andet, og så kan man jo ikke validere!? Det er selvfølgelig noget sludder. Felterne skal indeholde de informationer, som de er ment til.
I faktureringen opererer man med minus-penge, så Nemhandel kløjs i det, og i projektstyringen kan man indtaste daglige 1.000.000 timer, skønt alle ved, at der kun er 24 i døgnet.
Tænk, hvis Volvo havde forsøgt, at få presset 10 eller 100 førersæder ind i Volvo 142.

Når vi kan modtage fakturaer elektronisk, vil det være helt oplagt, at give lagerstyringen en ordentlig overhaling ved samme lejighed, så både afdelinger og lokationer bliver en del af produktet, så
håndværksmestre med mange svende/biler, detailhandlere med flere butikker mv kan få et fantastisk produkt til styring af lager med stregkoder. Samtlige store leverandører til disse brancher er allerede kørende med e-invoicing, og mange af vore andre leverandører er jo også e-conomic brugere.

Den samme problematik gælder for automatiske betalinger. Når I nu får styr på udligningen af kreditorfakturaer med -kreditnotaer, vil det jo helt oplagt, at man kun betaler restbeløbet på den
oprindelige faktura. Jf supporten er dette en helt umulig opgave, men hvis I strammer Jer lidt op, går det nok alligevel. Vi skulle jo nødig betale for meget for vores varer.

Der ligger et kæmpe projekt foran Jer, hvis jeres e-invoicing strategi skal give mening.

Jeg håber inderligt, det lykkes.

Men endnu en gang tak for eventen.

Mvh

Finn
e-consultic
spurgt 13 Feb i Forslag » e-conomic generelt af e-consultic
opdateret 14 Mar af Andreas Polk

1 Svar

Hej Finn
Det er dejligt, at deltog på vores event. Tak for de rosende ord – det lyder til, at du har fundet det interessant og god kage hører der til sådan et event smiley

Der er rigtig mange gode og spændende punkter du nævner her i indlægget – de fleste af dem som også har været nævnt her på vores forum tidligere.

Jeg har videregivet dit indlæg fyldt med inputs til min kollega Martin som vi tage et lille kig på nogle af de forskellige ting du nævner i forhold til data validering – Så vi efterfølgende kan give dig et lidt bedre overblik over de forskellige ting uden det bliver en større projektskrivning.

I forhold til lagerstyring så er der en række andre steder i modulet der kræver en overhaling før det vil være specifikt på afdelinger og lokationer.
Det er på nuværende tidspunkt planlagt på vores roadmap, at skulle arbejde nærmere med lagermodulet i 4. kvartal 2017 (det kan ændres sig)
Her er det fokus, at forbedre de alm. arbejdsgange og derved mindske fejl. Der er tale om de simple funktioner i lagermodulet og derfor ikke imødekommer det ønske med styring af lager ud fra stregkoder.

Der ligger en klar udfordring i eksport af betalinger og håndteringen af kreditnotaer – Jeg er helt enig i, at det kunne være fordelagtigt hvis der kunne automatisk modregnes i forhold til kreditnotaen.
Det er en opgave som ikke er umulig men lidt kringlet i forhold til hvordan denne kreditnota skal modregne betalingen. Det er ikke et punkt som ligger prioriteret lige for nuværende men et, vi er opmærksomme på udfordringen.

Vi kommer med en separat kommentar i forhold til data validering. Forhåbentlig en gang i næste uge.
Tusinde tak for dine inputs og for dit store engagement for vores program.  smiley


Med venlig hilsen

Andreas Polk

Online regnskabsprogram
 

besvaret 14 Mar Forslag af Andreas Polk
Jeg er bekymret for, om e-conomic kører på en så tidssvarende platform, at de kan udvikle alt det, som de hele tiden antyder, at de gerne vil!
Vi er i gang med, at gøre e-conomic klar til, at komme over på en fremtidssikret platform.
Det er lige den opgave der arbejdes på i vores servicevindue - Som jeg kan se du også har kommenteret på -> http://blog.e-conomic.dk/kommende-servicearbejde-e-conomic-skal-fremtidssikres/

Så jeg forstår din bekymring - Derfor er arbejdet med, at flytte over på en fremtidssikret platform også allerede godt i gang.
i gang× 9
løst× 61
Her får du det fulde overblik over alle forslag på forum. Klik på et tag for at se alle forslag i samme kategori - fx. "overvejes" eller "planlagt".

Selvom der er forslag, der ikke bliver implementeret i e-conomic, så fortvivl ikke - vi tager altid nye forslag op til vurdering, og det gælder også dit.