forum

Debat om e-conomic regnskabsprogram

Linje total ved varemotagelse

+1
Hejsa,

Når man varemotager en faktura og dermed ligger priser, stk antal og rabatten ind på de eneklte vare, ville det være rigtig dejligt hvis man også kunne se en linje total.

Hvis man for eksempel modtaget 16 stk. af en vare der er priset som 91,00 EUR for 100 stk og man få 10% rabat. Så er det jo en stor opgave at finde en eventuel fejl på en modtagelse af 100 vare. Hvis man nu kan se den enkelte linje total så kan man jo hurtigere finde fejlen?

Mvh Jesper
spurgt 17 Sep, 2014 i Forslag » Lager af jf_gbm-solutions.com
status opdateret 6 Okt, 2014 af Lauris Sørensen

1 Svar

Hej Jesper

Tak for dit indlæg og det glimrende forslag.

Jeg kan sagtens se din idé i at en linjetotal vil gøre det nemmere at finde en eventuel fejl, en sådan linjetotal har vi jo derfor også allerede på vareleverandørfakturaen. Hvor du så vil kunne lave den manøvre som du efterspørger.

Grunden til at denne linjetotal ikke findes på bestilling/modtagelse ligger simpelthen i at disse ikke påvirker finansen, en kostpris registreres først af e-conomic når du har bogført en vareleverandørfaktura (eller en lagerregulering). Hvorfor det egentlig først er relevant at tage stilling til kostprisen på vareleverandørfakturaen, de enhedspriser der fremgår af bestilling/modtagelse er kun vejledende og det er derfor ikke vurderet nødvendigt med en linjetotal.

En endnu mere lavpraktisk begrundelse er simpelthen pladsmangel på linjen, der skal indeholde en del andre informationer. Med de muligheder der foreligger i forhold til den funktionalitet e-conomic har, føler jeg ikke at det ville være en optimal brug af vores ressourcer at udvikle en linjetotal til hverken bestilling eller modtagelse. Hvis du er fuldstændig uenig med mig, hører jeg naturligvis gerne fra dig, ellers vil jeg for nuværende sætte forslaget til "implementeres ikke".

Med venlig hilsen

Lauris Sørensen

Online regnskabsprogram
 

besvaret 6 Okt, 2014 Forslag af Lauris Sørensen
Hej Lauris,
Mange tak for dit svar, det var da dejligt.
Ikke overraskende er jeg jo ikke helt enig med dig ;o)
1) Jeg er fuldstændig med på at linje totalen ikke påvirker finansen, men jeg forstår ikke agumentet der er jo masser af felter der ikke påvirker finansen men som alligevel er synlige, en rabat % påvirker jo heller ikke finansen men er synlig alligevel som hjælp til brugeren.
2)Jeg er FULDSTÆNDIG uenig med dig i at det først er nødvendigt at tage stilling til kostprisen når der laves en leverandørfaktura. Så tænker i jo netop i et lille system som ikke kan vækste med en virksomhed. Da du jo går ud fra at det er den samme bruger som udfører, både bestilling, modtagelse og fakturering - hvorfor det? I vores tilfælde er det en indkøber som udsteder indkøbsordre, en lagermand som modtager og en bogholder som fakturerer. Det vil sige at de hver især er ansvarlig for at lave deres eget tjek. Gør de ikke det, er det jo det samme som at man bare sender "problemerne" videre til den som sidder sidst i leddet, det er da milevidt fra noget der minder om proces optimering!
3) Jeg er med på og forstår pladsmanglen, men hvad er begrundelsen for at man således viser en masse andre felter såsom varianter, lokationer mv. det kunne jo være felter som man kan fylde ind på kladden men ikke nødvendigvis se i oversigten.

Mvh Jesper Friis
Hej igen

1. Jeg er enig i at rabat % heller ikke påvirker finansen, og fungerer derfor også udelukkende som en hjælp når linjerne skal overføres til en vareleverandørfaktura, hvor det må forventes at det endelige tjek af prisen foretages. Så man kunne i realiteten sagtens bytte rabat % ud med linjetotal - men så ville linjetotalen ikke være gennemskuelig på de linjer der har rabat % inde bagved. Dette er jo alt sammen en funktionsmæssig opvejning, hvor vi har valgt at det virker mest hensigtsmæssigt at vise rabat %.

2. Jeg er til gengæld ikke helt enig i at en manglende linjetotal på hhv. bestilling/modtagelse skal forhindre indkøber og lagermand i at foretage deres tjek, men det er jo først bogholderen der får den fysiske faktura fra leverandøren og dermed reelt er den eneste der skal forholde sig til den kostpris leverandøren er endt med at påføre. Ydermere kan der i visse tilfælde argumenteres for at man sågar ikke ønsker at vise kostprisen i nogle af de opgivede mellem-led. I sidste ende er det i min optik leverandøren der ender med at fastsætte prisen, og derfor den fysiske faktura der skal kontrolleres og krydstjekkes imod, og denne lander formentlig kun ved sidste led af din kæde, nemlig bogholderen der så opretter vareleverandørfakturaen (med linjetotal).

3. Varianter, lokationer mv. er så lige præcis nogle af de felter der ér nødvendige for dine mellemled at forholde sig til, for at sikre at linjerne er korrekte i forhold til varianter, lokationer mv. der bliver bestilt/modtaget. Så disse vil jeg som udgangspunkt mene har væsentligt større relevans i et bestilling/modtagelses flow når de bliver holdt op imod en estimeret kostpris.

Så som udgangspunkt vil jeg fastholde min oprindelige besvarelse, og forblive på "implementeres ikke".

Dette skal dog ikke afholde dig fra at argumentere yderligere :)
Hej Lauris,
Så forholder vi os til pkt. 2

a) Hvordan kan du mene at det er leverandøren der sætter prisen, leverandøren kan vel ligeså vel som kunden kan lave en fejl, derfor skal der jo netop foretages tjek af en leverandør pris - man kan da ikke bare automatisk accepterer en pris fra en leverandør fordi den kommer på en faktura!

b) Du har ret det forhindre ikke en lagermand i at ligge varen på lager selv om prisen ikke kan tjekkes, jeg mener nu at det er meget individuelt om man vil dele kost prisen eller ej det kan der vel ikke fra et ERP system sættes spørgsmål tegn om man vel, vil slet ikke i mindere virksomheder hvor man typisk passer mange forskellige roller. Man kunne jo sagtens forestille sig at økonomi funktionen er lagt ud free lance eller til en revisor hvordan skal denne kunne forholde sig til om en pris er rigtig eller ej?

c) Det er vel i mange virksomheder normalt at indkøbs afdelingen i samarbejde med varemodtagelsen gennemfører vare modtagelsen, hvis der ikke skulle foretages tjek i modtagelsen på pris er der jo ingen grund til at den fremgår her. Scenariet er jo at en sælger (eller anden part) aftaler en pris med en leverandør på en vare (100 linjer) det gives derefter videre til indkøb som ligger varen og prisen i systemet ud fra salgs ordren. Derefter modtages varen i med antal og tjek af pris og gives videre til bogholderiet (som sagtens kunne ligge eksternt). Derfor mener jeg net at der i modtagelsen skal kunne fortages et kvalificeret tjek af pris og antal ikke kun i det sidste led som jo ingen forhold har til vare og pris!
i gang× 3
løst× 83
Her får du det fulde overblik over alle forslag på forum. Klik på et tag for at se alle forslag i samme kategori - fx. "overvejes" eller "planlagt".

Selvom der er forslag, der ikke bliver implementeret i e-conomic, så fortvivl ikke - vi tager altid nye forslag op til vurdering, og det gælder også dit.